ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Det koster danske arbejdspladser 16,4 mia. om året – og bør være en topprioritet”

Vores psykiske helbred skal tages ligeså alvorligt som vores fysiske helbred, mener Marianne Skjold. PR-foto
Vores psykiske helbred skal tages ligeså alvorligt som vores fysiske helbred, mener Marianne Skjold. PR-foto

I en tid, hvor vores politikere fremlægger planer for, hvordan vi som samfund skal blive mere effektive, kommer det som et chok, at én enkelt ting koster danske arbejdspladser hele 16,4 mia. kr. hvert år.

Det handler ikke om hverken inflation, oliepriser eller tidlig pension. Det handler om stress. Og selvom det kan være mindst lige så komplekst og mangefacetteret, er det noget, hver enkelt arbejdsplads i langt højere grad kan sætte ind over for. Både for at sikre deres medarbejdere et godt arbejds- og privatliv, men også fordi det faktisk kan være en rigtig god forretning at bekæmpe og forebygge stress.

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser nemlig, at der årligt går 61,9 mio. arbejdstimer tabt i Danmark til sygemelding, der kan sættes i forbindelse med stress.

Det svarer til hele 37.335 ansatte i fuldtidsstillinger. Det er en folkesygdom, det er noget, hele arbejdsmarkedet må handle på.

Vi skal blive bedre til at se tegnene på psykisk sygdom tidligt, så vi kan tage det i opløbet

I gamle dage handlede et godt arbejdsmiljø først og fremmest om at sikre sikkerheden for sine medarbejdere. Siden er hæve-sænke-bordene og de ergonomiske stole kommet for at forebygge skulder og rygskader.

Men i dag er det vores psykiske helbred, der er skyld i allerflest sygedage.

Og i perioden 2010–2021 har der været en stigning på 8,3 pct. i danskere med højt stressniveau. Vi er nødt til at vende den udvikling, og det ansvar ligger både på arbejdsgivere og arbejdstagere. Vi skal blive bedre til at se tegnene på psykisk sygdom tidligt, så vi kan tage det i opløbet.

Det gælder stres, angst, depression eller det, der er værre.

En god investering

Først og fremmest skal vi begynde at tage vores psykiske helbred lige så alvorligt som vores fysiske helbred. For vores egen skyld, for vores kollegaers skyld, og for børnene og familiens skyld. For alle, der bliver ramt.

Og også fordi det simpelthen betaler sig.

Den nye rapport viser, at hvis vi kunne reducere antallet af medarbejdere med et højt niveau af arbejdsrelateret stress med bare 10 pct., ville det give, hvad der svarer til næsten 2500 flere fuldtidsansatte om året. Alt i alt en god investering.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis