Du ved det godt, men nu skriver jeg det alligevel.
Den nemmeste og billigste rekruttering for dig er at lykkes med at fastholde dine nuværende nøglemedarbejdere.
Der vil altid være dygtige medarbejdere, som rejser videre.
Men – hvis du arbejder målrettet med trivsel, kan du fastholde de fleste af dine nøglemedarbejdere, styrke dine teams og dermed bruge dine kræfter bedre end på at mosle med besværet, risikoen og udgiften til rekruttering af nye medarbejdere.
Hos Econet tror vi på værdien af branchekendskab og et vist mål af livs- og erhvervserfaring. Så de fleste af vores kunder findes på vores egen hjemmebane inden for affalds- og forsyningsområdet.
Vores kunder møder altid en livs- og erhvervserfaren konsulent. En konsulent, som selv har fejlet, rejst sig, lært af det og nu kan bidrage med relevante erfaringer fra eget arbejdsliv.
Det skriver jeg for at understrege, at dine ansatte kan have behov for at spejle egne udfordringer i andres erfaringer.
Du kan arbejde med trivsel for dine ansattes skyld af et godt hjerte. Du kan også tage de kommercielle briller på og se det som en effektiv investering i deres performance og din rentabilitet.
De økonomiske gevinster findes ofte på områder, som virksomhedsledere ikke måler og følger op på. Hvad koster det f.eks., at resten af teamet skal arbejde ekstra hårdt indtil en ny kollega, er på plads? Hvordan undgår du bedst at miste flere dygtige folk?
Der er ret god forskningsmæssig belæg for, at din investering i dine ansattes trivsel er mange penge værd for dig. Succes med fastholdelse, mindre sygefravær og bedre trivsel kan du populært sagt sætte direkte ind på din driftskredit.
Hos Econet har vi lavet et beregningsværktøj til kortlægning af konkrete potentialer ud fra kundens egne nøgletal.
Du behøver ikke en konsulent, hvis du er lige så god til at komme i mål, som du er til at sætte i gang.
Det er vores erfaring på tværs af den offentlige og private sektor, at et halvt trivselsforløb kan være langt dårligere end intet trivselsforløb. Brudte løfter og uforløste forventninger fylder dine ansatte med det, som de to norske forskere Oscar Amundsen og Trond Kongsvik kalder forandringskynisme.
Mange danske lønmodtagere er smittede, og det kan være genstridigt at fjerne, når det først sidder fast. Forandringskynisme er helt kort sagt et symptom på et eller flere ledelsessvigt.
“Du kan arbejde med trivsel for dine ansattes skyld af et godt hjerte. Du kan også tage de kommercielle briller på og se det som en effektiv investering i deres performance og din rentabilitet
F.eks. at en eller ofte flere ledere på nuværende og tidligere arbejdspladser har lovet dine ansatte, at deres stort anlagte nytårskur kun var første skridt i en grundig proces frem mod reelle forandringer (læs: forbedringer) hos dine ansatte.
Hvis tidligere ledere ikke har indfriet forventningerne, så er det måske ikke så sært, at dine ansatte ikke tror på dig, når du annoncerer en ny, spændende ‘forandringsrejse’.
Hos Econet gør vi en dyd ud af at være med hele vejen. Det skal sikre, at ledelsen fastholder fokus, at medarbejderne kan genfinde sig i handlingsplanerne, og at de ansvarlige mellemledere har rimelige vilkår for implementering.
En god handlingsplan har fokus på få, gerne tre, vigtige emner. De skal kunne gøre en afgørende og gerne synlig forskel, de skal kunne gennemføres inden næste nytårskur, og så skal de have fuld ledelsesopbakning.
Et trivselsforløb lander nemt i udviklingsbakken, og udviklingsbakken taber næsten altid til driftsbakken, når brandslukning igen løber med din opmærksomhed.
Derfor kan næste skridt være, at du tænker formål, mål, ressourcer m.m. ordentligt igennem og dropper det, hvis du ikke er klar.
Hvis du er klar og vil prøve selv, så kan jeg anbefale at du henter inspiration i vores eller andres gennemarbejdede metoder. Du er f.eks. velkommen til at se vores drejebog til lederne.
Spar penge på rekruttering og oplæring, og opnå loyale og erfarne medarbejdere.
Tiltræk toptalenter, undgå produktionsafbrydelser og styrk jeres kundetilfredshed.
Sænk jeres sygefravær.