Interessen for at konkurrenceudsætte er dalende i kommunerne. Det kan vi konstatere efter endnu et år med yderligere fald på 0,2 pct. i Indenrigsministeriets iku-tal, der er kongetallet for konkurrenceudsættelse i kommunerne.
“Vi håber, at det er tid til et politisk opgør med de kommunale servietberegninger, så vi sikrer skiftende politiske flertals målsætning om fair og lige konkurrence
Oversat til konkrete tal betyder det, at kommunerne i 2020 konkurrenceudsatte for 0,7 mia. kr. mindre end året før.
Billedet stemmer desværre overens med, hvad vi i Dansk Erhverv tidligere har fremhævet: At kommunerne lukker sig mere om sig selv og i større grad løser opgaver, der ellers er egnede til udbud eller fælles samarbejde, med private virksomheder.
En medlemsundersøgelse af Dansk Erhverv fra november 2020 viste også, at godten tredjedel af de adspurgte medlemmerhavde fået hjemtaget en eller flere opgaver inden for de seneste tre år.
En medvirkende årsag til, at kommunerne hjemtager opgaver, viste sig ifølge ovennævnte undersøgelse at være, fordi kommunerne mener, at de kan løse opgaverne bedre og billigere.
Imidlertid er det dog kun i forsvindende få af tilfældene, at kommunerne har valgt at anvende kontrolbud til at understøtte påstanden.
På flere konkrete områder ser vi også, hvordan den offentlige prissætning mildest talt er usammenhængende.
I Region Midtjylland valgte et politisk flertal i efteråret at hjemtage dele af ambulancedriften på baggrund af kontrolberegninger, der ikke var underlagt samme gennemsigtighedskrav som et kontrolbud.
Allerede inden opgaven er kommet i gang, har regionen haft betydelige merudgifter, der også overstiger de budgetterede udgifter.
Også på det kommunale affaldsområde har vi set, hvordan hjemtagning af affaldsindsamling i bl.a. Faxe Kommune fandt sted ud fra argumentet om, at det kommunalt ejede forsyningsselskab ville være både billigere og bedre.Også her fulgte millionoverskridelser af budgettet kort tid efter hjemtagningen.
Endeligt viser en ny dom, hvordan Brønderslev Kommune ikke har været i stand til at dokumentere sine priser på ældreområdet og derfor blev dømt til at efterbetale den private leverandør Blæksprutten 5 mio. kr.En dom, der senere er blevet anket, da erstatningsbeløbet muligvis kan vise sig at være højere.
Selvom ovennævnte sager er vidt forskellige, har de alle én ting til fælles: Manglende gennemsigtighed i prissætningen fra den offentlige aktør. Og hvis vi ser bort fra dommen fra Brønderslev Kommune, har det meget sjældent konsekvenser for den offentlige aktør, hvis denne er for optimistisk med prissætningen.
Og skal det have konsekvenser, så kræver det i det fleste tilfælde en lang, opslidende proces med retssager eller sager i Ankestyrelsen, som langtfra alle virksomheder har ressourcer til at kaste sig ud i.
Derfor er der behov for en uvildig enhed, som kan behandle sager, der vedrører offentlig prissætning. Enheden kan passende ligge under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med mandat til at afgøre tvister mellem private leverandører og offentlige myndigheder.
Rettesnoren for enhedens arbejde bør være OECD’s retningslinjer for prissætning, som er indført på statens område, men ikke omfatter kommuner og regioner.
Modellen bør derfor udvides, så den omfatter hele den offentlige sektor, og så enheden hurtigt vil kunne tjekke, om retningslinjerne er overholdt, og træffe en beslutning derefter.
I forbindelse med efterprøvning af priser skal enheden sikre, at alle kort- som langsigtede omkostninger indgår i kalkulen, og OECD’s principper for prissætning af offentlige ydelser skal efterleves.
Samtidig skal enheden også kunne fungere vejledende, så kommuner kan spørge den til, hvordan en opgave prissættes korrekt i forbindelse med udformningen af beregninger.
Alternativet er, at vi fortsat vil se eksempler på fejlagtig prissætning i kommunerne, og det vil gå ud over andre områder, som har måttet se bort fra de brugte midler.
Derfor håber vi, at det er tid til et politisk opgør med de kommunale servietberegninger, så vi sikrer skiftende politiske flertals målsætning om fair og lige konkurrence.
