Selvom inflationen stadig er høj, er der solide indikationer på, at inflationspresset ikke bare er aftagende, men er ved at normalisere sig i den vestlige verden, især i USA. Europa halter lidt efter USA, men det skyldes også, at inflationen startede i USA, inden det spredte sig videre til vores breddegrader.
Derfor er det især udviklingen i USA, man skal holde øje med, ikke mindst fordi USA er verdens største og vigtigste økonomi.
For det første er råvare- og materialepriser (ikke mindst olie- og naturgaspriser) faldet over en bred kam, hvilket også forklarer, at inflationen målt ved producentpriser er aftaget ganske betydeligt. Globale fødevarepriser er stadig høje i et historisk perspektiv, men trods alt også aftagende.
“Forbrugernes kortsigtede inflationsforventninger er faldende, mens de langsigtede aldrig rigtigt steg til problematiske niveauer
For det andet er fragtraterne nu på niveau med tiden før coronakrisen. Det skyldes et mere normalt forbrugsmønster uden overefterspørgsel efter varer og færre coronarelaterede udbudsproblemer. Det betyder, at det store vareprispres under og efter coronakrisen er forsvundet. For halvandet år siden var vareprisinflationen i USA 12,5 pct., nu er den nede på ca. 2 pct.
For det tredje er inflationsforventningerne faldende. Andelen af amerikanske virksomheder, der siger, at de vil sætte salgspriserne op de næste tre måneder, er faldet tilbage til et normalt niveau. Andelen er også faldende i Europa, selvom niveauet stadig er højt. Forbrugernes kortsigtede inflationsforventninger er faldende, mens de langsigtede aldrig rigtigt steg til problematiske niveauer. Investorernes inflationsforventninger ligger også på fornuftige niveauer. Det mindsker i den grad risikoen for, at den høje inflation bider sig fast.
For det fjerde har centralbankerne indhentet meget af det forsømte, efter man erkendte, man kom for sent i gang med at stramme pengepolitikken. Selvom der stadig er gang i opsvinget, så er der dog også tegn på, at bl.a. jobefterspørgslen er toppet, hvilket dermed trods alt mindsker risikoen for, at økonomien løber løbsk.
Selvom der altså er solide indikationer på, at inflationspresset er ved at normalisere sig, så vil det stadig tage tid, før man for alvor kan se det i inflationstallene. Det skyldes, at nogle priser er mere træge end andre. Hvor benzinpriser kan ændre sig hurtigt, så er der mange tjenestepriser, hvor priserne ændrer sig knapt så hurtigt. I USA mangler vi kun at se, at prispresset i servicesektoren for alvor aftager i de faktiske inflationstal.
Markedsrenterne har været støt stigende, siden bankuroen gik i sig selv, og der kom en politisk aftale om at suspendere det amerikanske gældsloft. Det skyldes stigende forventninger til, at centralbankerne vil stramme pengepolitikken mere og fastholde det høje renteniveau i noget tid. Hvis jeg får ret i, at inflationen er ved at normalisere sig, så er der dog en grænse for, hvor meget mere det giver mening at stramme pengepolitikken, især set i lyset af, at recessionsrisikoen ikke er forsvundet endnu.
