Skjult bag tidens mange udfordringer og kriser såsom klimakrise, krig i Europa, handelskrig mellem USA og Kina og mangel på arbejdskraft ligger en mere strukturel europæisk krise. Vi kan kalde den konkurrencekrisen? Eller fremtidskrisen?
Den handler om, hvor det private erhvervsliv skal ligge i fremtiden. For jeg frygter, at virksomhederne er på vej væk fra Europa til stor skade for vækst, jobskabelse og velfærd, også i Danmark.
Hvis fremtidens højt specialiserede og højtlønnede job fortrinsvis kommer til at ligge i Nordamerika og Asien, så skader det hele vores samfund. For det er arbejdspladserne i den private sektor, der finansierer velfærdssamfundet. Forsvinder de, forsvinder grundlaget for bedre børnehaver, skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen.
Alle erhvervsledere i Europa stiller sig selv spørgsmålet: Hvor skal der investeres i dag, så vi kan skabe overskud i morgen? Og svaret er ikke nødvendigvis nye investeringer i Danmark og Europa. Senest har adm. direktør for Novo Nordisk Lars Fruergaard Jørgensen gjort det klart, at Novo vil fokusere mere på USA end Europa. Og andre erhvervsledere går med samme tanker.
USA og Asien har meget at lokke med. Væksten er højere, der er adgang til mere kapital, mere højtkvalificeret arbejdskraft, og så er der ikke mindst politisk opbakning til bedre rammevilkår for erhvervslivet. Ikke for virksomhedernes skyld, men for at finansiere vækst og velfærd til landets befolkninger.
Tag som eksempel Biden administrationens erhvervsinitiativer, “Executive Order on Advancing Biotechnology and Biomanufacturing” samt “Inflation Reduction Act” fra sidste år. Efterfulgt af “Bold Goals for U.S. Biotechnology and Biomanufacturing” og “Building The Bioworkforce Of The Future” fra i år.
Den ene store erhvervspakke hurtigt efterfulgt af den næste. Alle med det formål at skabe vækst, teknologiudvikling og arbejdspladser inden for den grønne omstilling ved at skabe attraktive vilkår for virksomheder. Det kan EU og Danmark ikke leve op til.
Særlig vigtigt for virksomhederne er mulighederne for at forske og udvikle nye teknologier til optimering af produktion og processer. Samme afgørende betydning har hurtig markedsadgang og mulighed for at beskytte ny teknologi på markedet. Det er politiske grundvilkår, som er afgørende for, hvor virksomheder lægger deres investeringer. Og de grundvilkår er bedre uden for EU.
Det er helt afgørende, at det næste Europa-Parlament og den næste Europa-Kommission begynder at se verden igennem en konkurrenceevneprisme. Det gælder Europas fremtid.
Skal Europa fortsat være hjemstavn for verdens førende virksomheder, eller skal vi tillade, at regionen udvikler sig til et frilandsmuseum for amerikanske og kinesiske turister? Konkret har virksomhederne brug for det stærkest mulige politiske mandat, især på tre områder:
1. Beskyttelse af IP-retten, som er grundlaget for alt privat forskning og udvikling. Her vi set uheldige forslag, f.eks. forslag til revision af den europæiske lægemiddelregulering og patentpakken.
2. Vilkår for brug af AI. EU’s nye AI-forordningen og regler for databeskyttelse har ikke tilstrækkelig fokus på ny teknologi.
3. Godkendelsesprocedurer for nye biosolutions, som f.eks. biologisk plantebeskyttelse. I dag tager godkendelsen mere end syv år i EU, mens det tager to-tre år i USA.
EU har tradition for at lade forsigtighedsprincippet råde i lovgivning og håndhævelse, mens man i USA og Kina har mere fokus på innovationsprincippet. Vi skal ikke kopiere USA og Kina, men vi skal finde en bedre balance i EU. Ellers bliver fremtidens teknologi udviklet uden for Europa og derefter alligevel implementeret hos os, når vi ikke længere kan leve uden den nyeste version af kunstig intelligens, genterapi til behandling af kræft eller bioteknologiske løsninger til nye bæredygtige byggematerialer.
Og der hvor teknologien udvikles og sælges bedst, det er også der, hvor hovedparten af erhvervslivets investeringer og arbejdspladser vil ligge. Europa har kompetencerne og mulighederne.
Derfor bør konkurrencekraft og vilkår for Europas erhvervsliv være det helt afgørende politiske fokus i det kommende europaparlamentsvalg, for den kommende Europa-Kommission og for det danske EU-formandskab i 2025.
Der er ingen tid at spilde.
