Det er endnu for tidligt at sætte endelige tal på de økonomiske tab, der følger af coronapandemien. Men nu, hvor 2020 er ved at gå på hæld, er det relevant med en kort evaluering af året. Pandemien og nedlukningen har været et chok i økonomien, som ingen havde forestillet sig.
“Når vi kommer på den anden side af corona, bør vi stille os selv spørgsmålet, om vi kan forvente de samme styrker på arbejdsmarkedet i fremtiden
Og konsekvenserne har været til at mærke for tusindvis af virksomheder og lønmodtagere. Men uden at forklejne de store konsekvenser, så er det værd at glæde sig over, at det indtil videre ikke har ført til endnu større fald i beskæftigelsen. Faldet blev således markant lavere, end de fleste økonomer ville have forudsagt. Og kort tid efter nedlukningen i marts steg beskæftigelsen faktisk igen.
Det skyldes ikke mindst den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere tilsammen udgør et tillidsfuldt og omstillingsparat arbejdsmarked. Og trepartsaftalerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, der har bidraget til at holde hånden under dansk økonomi.
Flexicurity-modellen har en stor andel i, at dansk økonomi er blandt verdens bedste. Beskæftigelsen er høj, og arbejdsmarkedet er dynamisk. Gevinsterne kommer dog ikke af sig selv.
Når vi kommer på den anden side af corona, bør vi stille os selv spørgsmålet, om vi kan forvente de samme styrker på arbejdsmarkedet i fremtiden. Fundamentet for fleksibiliteten i vores model er bygget på tryghed.
Derfor kommer vi heller ikke udenom at diskutere, om dagpengene, som gennem mange år gradvist er blevet udhulet, stadig udgør det sikkerhedsnet, vi gerne vil bygge vores flexicurity-model på. Fra tidligere ved vi, at lønmodtagerne i stigende grad har krævet sikkerhed ved overenskomstbordet med henvisning til svækkelsen af dagpengesystemet.
En af de ting, som krisen især har gjort tydelig, er, at man som lønmodtager har meget at miste, hvis jobbet forsvinder.
Derfor er diskussionen omkring hjælpepakkernes størrelse en interessant lakmusprøve på, om dagpengene er tilstrækkelige. Hjælpepakkerne er netop kendetegnede ved at være designet med en højere kompensation til virksomheder og lønmodtagere end dagpengeniveauet.
Hvilket afspejler, at nutidens lønninger for mange lønmodtagere er langt over det maksimale dagpengeniveau. I det nye år bør arbejdsgiverne og Christiansborg således overveje, om den danske model er tjent med, at sikkerhedsnettet er blevet udhulet gennem de seneste år. er en kommentar skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer på dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.
En udvikling, der er planlagt til at fortsætte i de kommende år. Det kræver et nyt tankesæt, hvor et trygt dagpengesystem og en god og effektiv uddannelses- og beskæftigelsespolitik ikke bliver set som noget, der dræner statskassen og demotiverer lønmodtagerne. Tværtimod bør man se det, som det i virkeligheden er: nemlig fundamentet for trygge, produktive og omstillingsparate lønmodtagere og fleksible arbejdsgivere.
