Regeringen har besluttet at lukke døren til den grønne omstilling med et brag. Præcis det modsatte af hvad vi har brug for. Årsagen er, at der i Energistyrelsen er opstået tvivl om, at “åben dør”-ordningen kan være i strid med EU-retten.
Logikken i regeringen synes at være, at den grønne omstilling må sættes på pause, til enhver bureaukratisk tvivl er ryddet af vejen. Bureaukratiet har vundet over den grønne omstilling.
At det kan ske i en socialdemokratisk regering, er måske ikke overraskende, men det er dybt skuffende, at Venstre ikke har slået i bordet og insisteret på, at vi Danmark pakker vores tendens til “livrem og seler”-overimplementering og af EU-regler af vejen og holder tempo i den grønne omstilling.
Der gik ikke én dag i den netop overstående valgkamp, hvor politikerne ikke stod på fødderne af hinanden af trængsel om budskabet om, at netop de var Danmarks grønneste parti. Klimamålene skulle hæves, og pludselig var Mette Frederiksen grøn, før hun var rød.
De grønne ord er mange og flotte, men hvad hjælper det, hvis ikke der er handling bag dem?
Man bliver ikke et grønt parti af at holde grønne skåltaler. Man bliver heller ikke et grønt parti af at sætte høje grønne mål, som ikke bliver nået. Man bliver et grønt parti ved at skabe rammerne for grøn handling fra borgere og virksomheder, så vi får en reel og bæredygtig grøn omstilling.
“Det her er en oplagt mulighed for, at Venstre kan bevise, at der er en god grund til, at Venstre er i regering og ikke i opposition
EU-retten skal naturligvis respekteres, men det er værd at bemærke, at der ikke er nogen løftet pegefinger mod “åben dør”-ordningen fra Bruxelles. Ordningen er sat på pause fra dansk initiativ.
Den har eksisteret i et kvart århundrede, og andre lande, som eksempelvis Tyskland, har lignende ordninger. Derfor er det fuldstændig uforståeligt, at regeringen ikke har valgt at fastholde tempoet i den grønne omstilling og så bede om tilgivelse i Bruxelles, hvis det viser sig, at vi i Danmark har været lige hurtige nok i den grønne omstilling.
Allerede i sommeren 2022 advarede Klimarådet om, at de ikke havde set konkret politik fra den daværende regering og folketing, der betød, at rådet kunne tro på, at vi i Danmark kommer i mål med at reducere vores CO2-udledninger med 50 pct. i 2025.
Det er der jo egentlig ikke noget at sige til, når staten skal bruge syv år på papirarbejde for at få en vindmøllepark op at stå. Derfor er “åben dør”-ordningen også ganske genial. Den giver virksomhederne en større rolle og har til formål at understøtte en markedsudvikling, så vi får vedvarende energi uden statsstøtte.
Og det virker. I efteråret 2022 meldte CIP og Ørsted ud, at de ansøgte om fire havvindprojekter på i alt 5,2 GW i Nord- og Østersøen. Parkerne skulle stå klar allerede i 2027, altså på blot 5 år.
I de statslige udbud tager det ni år at blive færdig, hvoraf de syv år bruges på papirarbejde. For hvert kilo CO2, vi udleder til atmosfæren, forværres klimaforandringerne. Vi er i kapløb med tiden, og derfor betyder det noget, om det tager fem eller ni år at bygge en vindmøllepark.
Årsagen til, at staten bruger syv år på papirarbejde, når der skal bygges en vindmøllepark er, at processen kører ét skridt ad gangen. Og man har åbenbart ikke haft nok kreativitet i det statslige bureaukrati til at lade nogle processer køre sideløbende.
Her er en oplagt mulighed for at lade processerne køre sideløbende. EU-retten skal overholdes, og virksomhederne skal have sikkerhed om deres investeringer. Men hvad er årsagen til, at man ikke har ladet projekterne køre videre, tildelt tilladelser til forundersøgelser og parallelt afklaret de juridiske spørgsmål?
At Socialdemokratiet og Moderaterne falder tilbage i det gamle mønster med snak, bureaukrati og klimaproces før handling, er ikke en overraskelse. Men at Venstre ikke sætter resultater over proces, er dybt skuffende.
Det her er en oplagt mulighed for, at Venstre kan bevise, at der er en god grund til, at Venstre er i regering og ikke i opposition.
Netop her burde Venstre have slået i bordet og insisteret på, at bureaukratiet må tilpasse sig projekterne og ikke omvendt, og at forundersøgelser må fortsætte sideløbende med, at de juridiske spørgsmål bliver afklaret, så vi kan holde tempoet i den grønne omstilling og vise virksomheder, at i Danmark kan de regne med, at politikere og myndigheder mener det, når vi siger, at vi vil være verdens førende grønne nation.
