I Skatterådets seneste afgørelse, om beskatning af kryptovaluta, fastslås det, at den populære kryptovaluta ether beskattes på samme måde som bitcoin til trods for de teknologiske forskelle. Dermed er beskatningen af ether også afhængig af, om der foreligger spekulation, hobby- eller næringsvirksomhed.
Hidtil har Skat anlagt en formodning om, at kryptovaluta erhverves med henblik på spekulation, hvilket resulterer i hårdere beskatning end det tilsvarende fradrag.
Hidtil har Skat anlagt en formodning om, at kryptovaluta erhverves med henblik på spekulation, hvilket resulterer i hårdere beskatning end det tilsvarende fradrag.
I den seneste afgørelse anses skatteyderen for at have erhvervet bitcoin og ether med en spekulationshensigt. Skat lægger til grund, at skatteyderen ikke driver næring – uden nærmere undersøgelse. Dette på trods af, at det er oplyst, at skatteyderen har foretaget i alt 10.050 transaktioner inden for ca. tre måneder og har haft en indtjening ved handel med kryptovalutaer, som er større end skatteyderens lønindkomst – faktiske forhold, der kan indikere systematisk og professionel handel og dermed næring.
Marginhandler på Kraken er ikke handel med kryptovaluta
Det fastslås yderligere, at marginhandler på kryptobørsen Kraken udgør handel med finansielle kontrakter. Begrundelsen er bl.a., at differenceafregnede marginhandler ikke kan sidestilles med køb og salg af kryptovaluta.
De tre væsentligste konsekvenser er: Lagerbeskatning, dvs. at årets værdistigninger beskattes – uanset om gevinsten eller tabet er realiseret ved differenceafregning eller salg. Grundet de store værdistigninger i bitcoin og ether op til udgangen af 2017, vil dette udgøre en væsentlig likviditetsbyrde.
For personer er der desuden ”begrænset” fradrag for tab. Lidt forenklet betyder det, at tab kun kan fradrages i gevinster på finansielle kontrakter i samme (eller øvrige) indkomstår.
Endelig er der en udvidet og temmelig omfattende indberetningspligt for marginhandler på Kraken og andre udenlandske platforme.
Selvom marginhandler økonomisk kan sidestilles med sædvanlige handler med bitcoin eller ether, adskiller beskatningen sig således væsentligt.
Hvad er formålet med de ugunstige regler?
Selvom vi hverken er overraskede eller uenige i resultatet, synes vi, at den begrænsede ret til fradrag for tab er uhensigtsmæssig. Denne problemstilling er ikke særegen for marginhandlet kryptovaluta men gælder generelt for finansielle kontrakter.
Begrundelsen for denne begrænsede ret til fradrag var i sin tid at undgå, at der kun ville blive selvangivet tab, mens de skattepligtige gevinster aldrig ville finde vej til selvangivelse. En risiko, der også er fremhævet i relation til kryptovalutaer.
Når skattemyndighederne har dårlige muligheder for at føre tilsyn og kontrol på et området, kan dette også være et anvendeligt middel. Men når der netop for finansielle kontrakter er en udvidet indberetningspligt, burde Skat vel være i stand til at føre det nødvendige tilsyn.
Man kan derfor med rette stille spørgsmål ved, om formålet med de ugunstige regler (fortsat) er legitimt.
Behov for ny lovgivning presser sig på
Den seneste afgørelse bekræfter, at det for folk uden skatteretlig baggrund er yderst vanskeligt at fastslå, hvordan kryptovalutaer skal beskattes.
I en erkendelse af områdets mange gråzoner og uklarheder lyder opfordringen ofte, at man bør afklare de skattemæssige konsekvenser ved at anmode Skat om et bindende svar, men henset til de lange sagsbehandlingstider, og at Skat kun tager stilling til de konkrete forhold, som forelægges, er dette næppe hensigtsmæssigt.
Måske tiden er moden til ny lovgivning, hvor både branchens relevante parter og politikere får lejlighed til at tage aktiv stilling til, hvordan kryptovaluta mv. mest hensigtsmæssigt beskattes?
