Tanken om at afkoble spin, reducere populismen og finde en mere konstruktiv og langsigtet tilgang til ledelsen af vores lille nation tiltaler mig særdeles meget.
Mange af vores problemer er jo netop større og mere “vilde”, end døgnets mediemelodi lader ane. Og de kræver mere end et hurtigt natligt forlig og ofte langt mere end de fire år, vores politikere er valgt til.
På den baggrund er jeg lidt skuffet over, at der (endnu) ikke er kommet nogle banebrydende idéer fra SVM-regeringen. Det kan måske stadig komme, men i ventetiden vil jeg da gerne byde på tre skud fra digitaliseringens verden, som er den, jeg kender mest til.
I modsætning til tog, motorveje og lufthavne skalerer digital infrastruktur ekstremt godt.
Om der er 10.000 eller 5 mio. brugere, gør ikke den fundamentale forskel. Lad os udnytte dette og skabe én digital infrastruktur mellem danskerne og stat/kommune. Det er min første idé.
Selvfølgelig skal hver region ikke stå med udviklingsproblemerne til en elektronisk patientjournal, og på samme måde skal hver enkelt kommune ikke drive en stor it-installation.
Statens cloud-butik skal levere al den funktionalitet, som en kommune kan få brug for, men det er op til den lokale politiske ledelse at sætte systemet op, så det har den serviceprofil, som man ønsker.
“Den samfundsforandring, der følger med digitaliseringen, er netop ikke givet af teknologien. Vi kan selv forme den
Digitalisering handler om data og kapabiliteter – ikke om systemer og organisation – tilsat en ordentlig omgang struktur og lederskab. I fremtidens Danmark forventer jeg sådan set, at samtlige processer og behov, som involverer stat og kommune, kan ordnes, når jeg har identificeret mig med al den nødvendige sikkerhed.
Inde på “MitDanmark” skal jeg både kunne melde mig til knægtens forældremøde på skolen, tjekke min restskat, ændre tidsaftalen på supersygehuset og søge om tilskud til solenergianlægget. Uden at logge af og på og uden at finde rundt i forskellige systemlandskaber, der afhænger af, om min forespørgsel falder ind under ministerområde A eller forvaltning B.
Lige i disse år skærper EU kravene til virksomheders rapportering om bæredygtighed i bredeste forstand. Virksomheder skal rapportere om CO2-aftryk, forurening, vandmiljø, menneskerettigheder, god ledelse, ligestilling og meget mere.
Allerede fra 2024 slår ændringerne igennem i de største virksomheder, men i stedet for at hver virksomhed selv står med den digitale hovedpine at strikke rapporteringen sammen, så laver vi et gigantisk offentligt-privat samarbejde. Det er idé nr. 2.
Vi sikrer en platform for denne form for non-finansiel rapportering, så danske virksomheder nemt kan vælge, pege og klikke sig til den bæredygtighedsrapportering, der er relevant for dem.
Systemet bliver en stor eksportsucces, fordi platformen helt præcist adresserer EU’s krav, supporterer FN’s verdensmål og derfor er relevant i hele Europa og store dele af verden.
Når vi er i gang, så laver vi også et gamificeret og mobilt spil til privatpersoner. Her konkurrerer vi om den mest klimarigtige adfærd for boligejere, lejere, skoleelever og alle andre.
Vi har en udfordring med digital kompetence. Mange af os er gode brugere af verdens nyeste teknologi, men vi er ikke mange som rent faktisk kan kode og udvikle digitale løsninger.
Vi kan altså læse det digitale sprog, men vi kan i mindre grad skrive på det. Det skal vi lave om på med satsninger i uddannelsessystemet og i resten af livet. Digital udvikling bliver en del af masser af jobfunktioner i næsten alle brancher.
Men vi har også en udfordring med en skæv fordeling af digital erfaring. Navnlig mellem ældre (som har for lidt) og unge, som har rigeligt. Derfor er idé nr. 3, at vi laver omvendte mentorordninger, hvor vi lader unge hjælpe ældre med deres digitale gerninger.
Det skal være en slags praktikordning/borgerpligt/værnepligt for folk under 25. Jeg forventer, at vi samtidig får mere meningsfuldhed og mindre ensomhed hos både unge og ældre.
Vi har også brug for mere digital dannelse, og den får vi ved at gå offensivt til værks og stile efter det optimale på det digitale område. Den samfundsforandring, der følger med digitaliseringen, er netop ikke givet af teknologien. Vi kan selv forme den, og derfor sidder Marie Bjerre – digitaliseringsministeren – på et af de allervigtigste og mest afgørende ressortområder i regeringen.
Hun burde have en plads i koordinationsudvalget, og heldigvis har mange andre end jeg produceret stribevis af gode idéer. Ikke mindst Digitaliseringspartnerskabet med Jim Hagemann Snabe som frontfigur.
Kom nu. Lad os tage nogle syvmileskridt for at gøre Danmark til en digital fornyer!
