ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Spilvirksomheder: Danmarks spilbranche fortjener anerkendelse på linje med film – og det kræver et institut

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt deltog i Game Developers Conference og anerkender branchens store vækstpotentiale. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt deltog i Game Developers Conference og anerkender branchens store vækstpotentiale. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Den danske spilbranche er i vækst, og skal branchen løftes til nye højder, har den brug for politisk anerkendelse og støtte på linje med film

Netop nu mødes de ypperste udviklere fra den danske spilbranche med nogle af de største internationale investorer til to dages intens matchmaking på årets vigtigste event, Copenhagen Match Up.

Den kulminerer med uddeling af Spilprisen 25. april, hvor vi fejrer branchens enorme kreativitet og innovation.

Computerspil er globale kulturprodukter, hvilket de danske succeser som “Hitman” og “Subway Surfers”, der med 4 mia. downloads er det mest downloadede mobilspil, er tydelige eksempler på.

De opfylder mange behov ud over underholdning og beriger os med stærke fortællinger, læring og fællesskaber

Det var derfor en stor cadeau til branchen, at Jakob Engel-Schmidt deltog i den prestigefyldte Game Developers Conference i San Francisco i marts.

Vi havde fornøjelsen af at diskutere vores branches muligheder med kulturministeren. Det glæder os meget, at han nu siger: “Der er stort vækstpotentiale i branchen, og det vil jeg gerne være med til at realisere for dem.”

Branchen har momentum

Digitale spil på mobil, computer eller konsol udgør en stadig større del af både børn, unge og voksnes kulturforbrug i Danmark.

De opfylder mange behov ud over underholdning og beriger os med stærke fortællinger, læring og fællesskaber baseret på danske værdier. Danske spil har også høj kulturel og æstetisk kvalitet og høster mange priser og anerkendelse.

Vi pionerer har vist vejen og sat danske spil og virksomheder på verdenskortet. Vi har med små støttemidler skabt mængder af job, eksport og skattekroner.

Med en omsætning på 3 mia. kr. og 2 mia. i eksport (2020) er der virkelig momentum, men skal vi realisere det enorme kulturelle og kommercielle potentiale, så skal spil anerkendes og have samme status som f.eks. film.

Høje ambitioner

Der skal etableres et institut for spiludvikling, som i lighed med Det Danske Filminstitut skal være baseret på en politisk aftale med målsætning om at styrke dansk spilkultur og -udvikling.

Ambitionsniveauet skal være højt uden at det koster staten en bondegård. De første par år bevilges 50 mio. kr. til udvikling, produktion og lancering af spil, og der afsættes midler til promovering, talentudvikling og analyse, der kan løfte branchen til næste nødvendige niveau.

Vi er klar, vil politikerne spille med?


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis