Der er meget at glæde sig over, når det gælder mulighederne for at løse danske og internationale skattetvister og styrke retssikkerheden for virksomheder. For eksempel bliver et stort antal sager om såkaldt transfer pricing løst direkte mellem de involverede landes skattemyndigheder, hvis virksomhederne ellers ønsker det, og dermed undgås langvarige retssager og den usikkerhed, der kan være forbundet med at gå domstolsvejen.
Nye EU-regler udvider også virksomheders adgang til voldgift i tilfælde af dobbeltbeskatning, ligesom selskaber siden 2017 har været berettiget til omkostningsgodtgørelse i skattesager.
Når det er sagt, er der forhold i det nuværende system, som på ganske alvorlig vis underminerer retssikkerheden i skattesager, og som kræver øjeblikkelig handling fra lovgivers side. Det gælder ikke mindst, når Skatteministeriet indbringer en afgørelse fra Landsskatteretten for domstolene eller anker en dom, som skatteyder har fået medhold i.
I disse situationer er der ikke umiddelbart konstateret noget skattekrav, og ifølge skattemyndighederne er der heller ikke mulighed for, at virksomhederne kan foretage en frivillig deponering af detpåståede skattekrav under retssagen. Konsekvensen af dette bliver, at virksomheder må tåle store rentetilskrivninger, hvis ministeriet senere får medhold.
Hvis en sag, hvor skattekravet udgør 10 mio. kr., er afgjort til skatteyderens fordel i begyndelsen af 2021, og sagen i slutningen af 2026 afgøres til skattemyndighedernes fordel, vil skattekravet inkl. renter være forøget til 16,5 mio. kr. Det svarer til en rentetilskrivning på 11,19 pct. p.a. før skat, hvis skatteyder er et selskab. Hvis sagens afgørelse trækker ud til medio 2029, vil rentebeløbet udgøre det samme som skattekravet.
Renterne vil således kunne overstige selve skattekravet, inden der er afsagt endelig dom, og virksomhederneer derfor løbende nødt til at forholde sig til, om de ønsker at acceptere så massiv renteeksponering, og om deoverhovedet har betalingsevne til at påtage sig renterisikoen, hvor lille den end måtte være.
Det er selvfølgelig uacceptabelt, og der bør tilvejebringes klar hjemmel for virksomheder (og borgere) til at foretage en deponering af skattekrav i sager anlagt af staten med den virkning, at rentetilskrivning standses, ligesom der bør også findes en løsning bagudrettet.
Kun på den måde kan Danmark som retsstat reparere på den urimelige situation, at virksomheder kan blive tvunget til at opgive at forsvare sig over for staten i principielle skattesager, de allerede har fået medhold i ved en lavere instans.
