Debat: Sæt landdistrikterne på vinderholdet

Jeg er som alle andre og drømmer om et sommerhus i disse tider.

Modsat alle andre drømmer jeg om et sommerhus på Lolland. Når man kigger på Boligsiden.dk er Lolland malet helt rød. Forklaringen er ikke kun den politiske overbevisning på øen, men antallet af sommer- og fritidshuse, der er til salg. Alt er til salg! Og du kan købe det hele for din børneopsparing. Alligevel er der ingen, der gør det.

Vi har været i Nysted for at kigge lidt. “Nysted er en af Danmarks perler” som ejendomsmægleren sagde. Min kæreste, der er fra Aarhus, gav ham ret.

“Der er meget smukt i Nysted, men hvorfor er der ikke nogen, der bor i Nysted udover pensionister og velhavende sommerhusejere?”

Ejendomsmæglerens forklaring kom prompte. “Fordi her ikke er noget erhverv. Ingen job. Novo Nordisk bygger sgu ikke lige en fabrik i Nysted. Unge vil ikke arbejde på gårdene. Der er ikke noget iværksætteri. Der er intet arbejde”.

Kun 11 pct. af os danskere bor i landdistrikterne. 11 pct. Vi har flere indvandrere i Danmark end vi har folk, der bor i landdistrikterne.

Danmark er et lillebitte land, men vi har meget skønhed. Selvom Lolland er smukkest, så har jeg måtte erfare, at der også smukt i Nordsjælland. Og i trekantsområdet. Og på Amager Fælled.

Hvorfor ikke bosætte sig der, hvor man både kan få mange jobmuligheder, naboer på ens egen alder (der er i arbejde) og blive fodret med stimuli og ambitioner på villavejen?

I mit arbejde med Tænketanken Frej har vi et godt samarbejde med Anne Arhnung og Steffen Damsgaard, som jeg ser op til både professionelt og personligt. Alligevel ramte deresindlæg i nærværende avis d. 19. maj 2020mig ikke. Det startede allerede ved overskriften. Udfordringen er ikke, at “coronakrisen ikke må skævvride Danmark”.

Danmark er allerede skævvredet.

Vi kommer ikke til at flytte på landet på grund af en corona-hjælpepakke, og udligningsordningen ligner mest et plaster på et åbent kødsår. Hvis vi skal flytte på landet, så skal der være en meget, meget, meget god grund til det. Ellers bliver vi, hvor vi er. For der er rart i byen. Der er job, muligheder og søde mennesker. Tre på stribe.

Kan du slå den, Lolland?

Landdistrikterne har i en blanding af håb på tildeling af statslig økonomisk støtte og realitetssans i 20 år fortalt om urbaniseringens frygtelige konsekvenser for yderområderne. Unge valfarter væk. Skattegrundlaget forsvinder. Videnssamfundet sker, hvor menneskene er. Og de er i byen. Man er ladt i stikken.

Modsat landbruget, der aldrig har lyst til at tale om sine udfordringer, så har landdistrikterne måske været lidt for gode til at tale som deres. Vi ved alle sammen, hvad vi ikke får, hvis vi flytter på landet, mens ingen af os ved rigtig, hvad det vejes op af.

Jeg elsker Lolland og landdistrikterne og kan i ømme stunder være ved at hælde hele mit liv ud i håndvasken for at flytte tilbage. For “at redde øen”, som jeg så højhelligt tænker det.

Hvis argumenterne for at flytte tilbage er ren og skær selvopofrelse, får landdistrikterne ikke særlig mange af os tilbage. Og dem af os der kommer, får ikke vores kærester med, så der bliver ingen vækst i fødselstallet.

Vi mennesker vil gerne være på vinderholdet!

“

Landdistrikterne reddes ikke af en genopretningspakke og en udligningsreform. Der skal erhverv og værdiskabelse til

Gør landdistrikterne til vinderholdet! Ud af offertermonologien om, at politikere ikke må lade jer i stikken. Vis, at der er færre skilsmisser i Vestjylland end i resten af landet. Vis, at det er godt for vores mentale helbred at bo tæt på natur. Gør vandkantskommunerne til virksomhedskommuner. Lav en aktiv erhvervspolitik og vis, at man laver de bedste virksomheder, hvor der er huller i markedet. Vis, at der er muligheder i at være et hul! Lav en iværksætterhub, hvor unge iværksættere kan komme ned og bo gratis i en måned, hvor de får mentorship i at starte en virksomhed og skabe innovation.

Silicon Valley er so last year. Vis, at I er de nye.

Inviter unge akademikere til at bo på landdistrikternes gårde og bed dem om at hjælpe med at skabe en cirkulær økonomi. Unge ingeniører elsker at løse problemer, men de løser kun de problemer, som de bliver introduceret til.

Åben op og lad unge akademikere mødes med landbruget og landdistrikternes udfordringer. Ellers bliver min generation ved med at bruge vores kloge hoveder i energisektoren og medicinalindustrien.

Vi skal ikke flytte på landet bare for at flytte på landet. Men for mange kan landdistrikterne tilbyde økonomiske og menneskelige potentialer. Det er i mødet mellem videnssamfund og produktion den nye værdiskabelse og bæredygtighedsudvikling vil ske. Gør jer selv til det sted, som man vil bo for at gøre verden og sit eget liv bedre.

Grunden til, at DTU ligger i Lyngby og alt ligger i København, er fordi, at der er nogle knaldhamrende dygtige mennesker, der har lobbyet for det. De har solgt sig selv. Solgt sine fordele. Sine styrker. Nu er det landdistrikternes tur til at ranke ryggen.

Overborgmester Frank Jensen gør København til en “CO2-neutral hovedstad” ved at opstille vindmøller på Lolland. Jeg bor i København og har ikke ændret mit liv og mine vaner en my, men jeg kommer til at bo i en CO2-neutral kommune, fordi vinden blæser på Lolland.

Jeg elsker Lolland og landdistrikterne, men jeg er simpelthen træt af ikke at være på vinderholdet. Jeg er træt af at få dårlig samvittighed ved tanken om, at jeg nok ikke vender hjem.

Ja, hele landet skal huskes i genopretningsplanen efter corona, men vi skal alle huske årstallet. Jeg hev min kæreste i sommerhus i Kramnitze på Lolland. Nu, hvor vi alligevel skulle arbejde hjemmefra kunne vi jo lige så godt gøre det med havudsigt. Få idéer til startups ved stranden. Men der var ikke indlagt fibernet i sommerhusområdet, og internettet kunne slet ikke trække alle vores videomøder. Vi havde kun 3G på vores telefoner. Vi kunne nok få en idé, men vi kunne ikke fortælle nogen om idéen.

Landdistrikterne reddes ikke af en genopretningspakke og en udligningsreform. Der skal erhverv og værdiskabelse til. Vis, at det er jer i landdistrikter, der skal redde os i byerne. Vis, at det er jeres vindmøller, der får Frank Jensen til at se godt ud. Inviter innovation, iværksætteri, akademikere og ingeniører til landdistrikterne for at hjælpe jer at skabe erhverv og værdi. By og land eksisterer kun i relation til hinanden. Lad os gøre det til en synergi frem for et nulsumsspil med omfordeling.