Du kan sove længere, springe direkte fra sengen til computeren i dit mest komfortable outfit, og i frokostpausen kan du lige sætte en vask over. For slet ikke at tale om den tid og stress du sparer på transport. Både medarbejdere og arbejdsgivere har omfavnet hjemmearbejde siden pandemiens nedlukninger.
Fleksibilitet vejer i dag tungere for medarbejdere end løn, og 54 pct. overvejer sågar at skifte job, hvis arbejdsgiveren ikke tilbyder den ønskede fleksibilitet. Det viser en global undersøgelse af revisions- og rådgivningsvirksomheden EY blandt 16.000 medarbejdere i 2022.
Men nu tyder nye tal fra Danmarks Statistik på, at danskerne begynder at være metaltrætte over arbejdslivet i hjemmehulen. For andelen af medarbejdere, der ofte tager dagen fra hjemmekontoret, daler allerede så småt: Kun knap 12 pct. af privatansatte arbejdede ofte hjemmefra i andet kvartal af 2022. Det svarer til blot 3,6 procentpoint mere end i samme periode før coronakrisen.
“Konsekvensen bliver, at man enten arbejder for meget eller for lidt. Især sidstnævnte er problematisk – for hvis man skal slå til, skal man også kunne slå fra
Medarbejderne vil altså mere tilbage på kontoret igen – og med god grund. Det er nemlig på tide, at vi får gjort op med det glamouriserede billede, der er blevet tegnet af hjemmearbejde. For der er også slagsider ved det.
Én af de helt bogstaveligt usunde konsekvenser er, at flere knokler løs hjemmefra, selvom panden brænder, eller halsen kradser.
En undersøgelse af ingeniørforeningen IDA foretaget blandt 1700 medlemmer i 2022 viser, at hver tredje har arbejdet hjemmefra under sygdom. Pandemiens boom i hjemmearbejde har dermed udvisket den ellers vigtige grænse mellem vores arbejde og helbred.
For vi kan da godt lige åbne laptoppen og besvare et par mails under dynen. Hurtigt bliver det dog en glidebane, hvor de frie rammer faktisk kan give et mere stressende arbejdsmiljø, som jo er det stik modsatte af, hvad der var formålet.
Dermed ikke sagt, at hybridarbejde ikke er en gamechanger i at få hverdagskabalen til at gå op. Hjemmekontoret er med rette blevet besunget som en tiltrængt osteklokke, der giver mere arbejdsro og fordybelse.
Virkeligheden er dog også en anden, når jeg diskuterer fordelene og ulemperne med mine egne medarbejdere: De intense timer foran computeren i soveværelset dræner dem hurtigere, den uvurderlige sparring med kolleger besværliggøres, og hyggesnakkens sociale aspekt fordufter også.
Derudover bliver det sværere at holde opladende pauser og tage rigtigt fri. Konsekvensen bliver, at man enten arbejder for meget eller for lidt. Især sidstnævnte er problematisk – for hvis man skal slå til, skal man også kunne slå fra.
En anden – og lidt overset – bagside af hjemmearbejdets medalje er ensomhed. I en undersøgelse af Dansk Industri blandt 217 virksomheder fra sidste år tilkendegiver en tredjedel af dem, at øget hjemmearbejde skaber ensomhed blandt medarbejderne. Dertil svarer 40 pct., at hjemmearbejde forhindrer ordentlig dialog med og støtte fra kolleger og chefer.
Læg dertil dårligere ergonomiske forhold, hvor de fleste derhjemme må klare sig uden hæve-sænke-borde og store skærme, og så har man et sæt rammer, der for mange kan være mere udfordrende end gunstige.
Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejde tilbyder et væld af attraktive fordele. Hvis ikke det gjorde, havde det ikke hængt ved lige efter pandemien. Men der er også betydelige ulemper. Det skal arbejdspladser have med i deres fremtidige overvejelser.
