For nogle måneder siden offentliggjorde PFA og OK-Fonden et nyt fælles selskab inden for ældrevelfærd. Med en kapital på 2,5 mia. kr. og med vores forskellige kompetencer er vi gået sammen om at bygge og drive friplejehjem i Danmark.
Danmark er på vej ind i et voldsomt underudbud af plejeboliger til de kommende ældre, og danskerne efterspørger mere tryghed i alderdommen. Det betyder for PFA, at det er et relevant område at placere mere end 1,3 mio. danskeres pensionsopsparing i.
Her kan vi tage et samfundsansvar, sikre vores kunder en stabil investering og give vores kunder en særlig adgang til de kommende friplejehjem. For OK-Fonden er det en mulighed for at imødekomme den store efterspørgsel på vores plejehjem og for at bidrage til at sikre, at alle har en valgmulighed, bl.a. når det gælder det sidste hjem.
Private aktører på velfærdsområdet er en god forretning for det offentlige. Det er dyrt for kommunekassen at bygge plejehjem – man skal finde midlerne indenfor en snæver anlægsramme, og det kræver ressourcer på rådhuset at gå ind i både udvikling og drift.
“Vi kerer os alle sammen om den danske velfærdsmodel, som mange tænker på som en offentlig opgave
Offentlig-private samarbejder omkring velfærd giver altid anledning til debat. For vi kerer os alle sammen om den danske velfærdsmodel, som mange tænker på som en offentlig opgave. Det er forståeligt, for sådan er det for hovedparten af de velfærdsydelser, vi har.
Men i Danmark har vi rent faktisk en lang tradition for offentligt-privat samspil – også indenfor velfærdens-kerneområder: Børnehaver, grundskoler, socialpsykiatri og plejehjem er alle områder, hvor der er en pæn andel af private operatører, og hvor der i dag er stærke partnerskaber mellem offentlige og private aktører.
Det er efterhånden også veletableret i Danmark, at der privat skal være muligheder for at supplere den offentlige sociale sikring – f.eks. folkepension og førtidspension – med private bidrag.
Arbejdsmarkedspensionen lægger sig oven på folkepensionen, og i PFA har 450.000 kunder et tab af erhvervsevne-forsikring, som lægger sig oven på førtidspensionen eller anden ydelse, man måtte få fra det offentlige som følge af nedsat erhvervsevne. Over 2 mio. danskere har en privat sundhedsforsikring som et supplement til den offentlige sygesikring.
OK-Fonden og PFA’s nye partnerskab hviler på et værdifællesskab. Begge er ikkeoffentlige kollektiver. Forstået på den måde, at PFA er kundeejet og fører sit overskud tilbage til kunderne, mens OK-Fonden som nonprofit organisation er sat i verden for beboerne, hvor eventuelt overskud føres direkte tilbage til forbedringer for beboerne i OK-Fondens boliger og plejehjem.
Vi opererer begge kommercielt og på et marked og skal hele tiden gøre os fortjent til vores kunder. Men vi har samtidig en kollektiv forankring og er forpligtet til at levere langsigtedeforbedringer, der spænder over flere generationer.
Det er på den baggrund, at vi – lidt højtideligt – ser os selv som en vigtig komponent i en helt nødvendig udvikling af velfærdssamfundet. For det første har den offentlige velfærd en ressourcebegrænsning. Der er svært at forestille sig, at der vil være bred opbakning til at hæve skatten væsentligt.
Man kan i hvert fald stilfærdigt konstatere, at der på tværs af røde og blå flertal ikke er sket de store forskydninger i kontinentalpladerne på det område: Det offentlig udgiftstryk (forstået som de offentlige udgiftersandel af bnp) har – medmindre udsving – ligget på ca. 50 pct. siden år 2000. Så noget tyder på, at der ligger en begrænsning på det offentlige udbud af velfærd, som er dikteret af de offentlige budgetter.
Overfor det står en samfundsudvikling med en tydelig stigning i efterspørgslen efter velfærd. Dels er der den velkendte demografi, og dels er der den mindre kendte stigende efterspørgselefter mere service, tryghed – og ikke mindst valgfrihed.
Gentagne undersøgelser viser, at borgerne parallelt med stigning i indkomst ønsker mere velfærd. Når man har et husholdningsbudget efter opsparing, hvor der er overskud til udlandsrejser, restaurantbesøg og diverse gadgets, så er der også plads til at betale noget ekstra, når der virkelig er brug for det.
Om det gælder en skole, som ens barn trives i, en tur til kiropraktoren, når ryggen sætter sig, eller ekstra hjemmehjælp til ens 90-årige far, som man har svært ved selv at hjælpe i hverdagen. Dette “ekstra” er ikke nødvendigvis en offentlig opgave.
Derfor opfatter vi vores partnerskabsom et positivt bidrag til velfærdssamfundet, idet vi i en samfundsøkonomisk ansvarlig mode log på kollektive præmisser hjælper kommunerne med at levere den velfærd, borgerne har behov for. Og så tilbyder vi et reelt alternativ til de offentlige tilbud.
Det koster det samme at bo på et friplejehjem som på et tilsvarende kommunalt plejehjem. Alle, der er visiteret til en plejehjemsplads, kan frit søge en bolig, også selvom friplejehjemmet ligger i en anden kommune. Der er en holdbar og ansvarlig vej frem mod mere og bedre velfærd. Særligt hvis vi lægger de lidt firkantede betragtninger om offentlig og privat til side.
