For mange danskere har hjemmekontoret været den faste arbejdsplads den seneste tid som følge af myndighedernes anbefalinger. Og på længere sigt skal vi også indstille os på, at hjemmearbejde for mange bliver en mere fast del af måden at arbejde på.
På mange arbejdspladser har erfaringerne med hjemmearbejdet under og i kølvandet på coronakrisen været gode – hvor fleksibiliteten bl.a. har bidraget til lavere stressniveau, uden at det har kostet på produktiviteten – og derfor er det kommet for at blive mange steder. Der er dog også udfordringer med denne relativt nye måde at arbejde på, som der er grund til at være opmærksom på.
Mens den fleksibilitet, som hjemmearbejdet kan give for mange, er en velkommen ven i hverdagens til tider pressede skema med aflevering og afhentning af børn, arbejde, indkøb m.m., så kan den mængde af hjemmearbejde, som flere har haft i år, også have negative slagsider ift. vores fysiske og mentale trivsel.
“At coronakrisen påvirker den psykiske trivsel, er helt naturligt
I en ny undersøgelse blandt ca. 4300 beskæftigede kunder har PFA kigget på, hvorvidt og hvordan coronakrisen har påvirket den fysiske og psykiske trivsel. Undersøgelsen viser, at den fysiske trivsel generelt er blevet dårligere efter coronaudbruddet i marts. Bl.a. er andelen, der døjer med hovedpine, steget fra 33 pct. før coronaudbruddet til 41 pct. efter coronaudbruddet.
Samtidig er der også flere, som ifølge undersøgelsen oplever smerter i lænd eller ryg – fra 42 pct. før coronaudbruddet til 50 pct. efter coronaudbruddet. At flere døjer med fysiske problemer, kan hænge sammen med, at mange efter coronaudbruddet har arbejdet hjemme ved f.eks. spisebordet, hvor der måske ikke har været mulighed for f.eks. hensigtsmæssige arbejdsstillinger eller optimal belysning, og samtidig ikke har fået bevæget sig nok i løbet af arbejdsdagen.
På den måde kan hjemmearbejde udfordre ens ellers gode vaner på arbejdspladsen, hvor der ofte er mere fokus på bl.a. det fysiske arbejdsmiljø, hvilket – som vores tal tyder på – kan være sværere hjemmefra.
Når det gælder den psykiske trivsel, er billedet mere broget. For mange var coronakrisen i foråret en mulighed for at stige af hamsterhjulet og få noget mere ro i en ellers hektisk hverdag. I den forbindelse har en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for PFA blandt ca. 2500 danskere, tidligere vist, at hver tredje har følt sig mindre stresset i perioden på hjemmekontoret ift. en almindelig arbejdsdag.
Samme billede tegner sig i PFA’s nye undersøgelse blandt 4300 kunder. Her fremgår det, at energiniveauet faktisk er steget lidt efter coronaudbruddet. Dog viser den nye undersøgelse også, at den mentale trivsel er forværret efter coronaudbruddet, hvor en større andel angiver, at de føler sig bekymrede, ulykkelige og deprimerede.
At coronakrisen påvirker den psykiske trivsel, er helt naturligt. Man bekymrer sig måske om at blive syg eller miste jobbet, og det handler grundlæggende om, at vi ikke føler, at vi er i kontrol med situationen. Hertil kommer den stigende grad af ensomhed og isolation, som mange føler i denne tid med begrænset social kontakt.
Den gode nyhed er dog, at der faktisk er en hel del, man selv kan gøre for passe på sit fysiske og psykiske velbefindende i denne tid. Når det gælder den fysiske trivsel, er det først og fremmest afgørende at have en god struktur i arbejdsdagen, når man er på hjemmefra.
Her er det vigtigt, at man sidder godt, har ordentlig belysning og varierer arbejdsstilling i løbet af dagen. I praksis betyder det, at man skal være opmærksom på dit valg af bord, stol og belysning. Det er desuden vigtigt at få bevægelse ind i hjemmearbejdsdagen. For situationen i øjeblikket betyder, at mange af os bevæger os mindre end normalt. Og så er det vigtigt at få rammer for, hvornår på dagen man er på arbejde, hvornår man holder pauser, og hvornår man har fri.
For når vi arbejder hjemmefra, kan det være svært at skelne mellem arbejdstid og fritid. Rammerne er også vigtige, når det gælder den psykiske trivsel. For det kan bidrage til en følelse af at være i kontrol og dermed være med til at mindske eventuel uro og bekymringer. Og her kan virksomhederne også hjælpe med råd og vejledning om, hvordan man som medarbejder kan organisere sin hverdag, så man får skabt nye vaner og rutiner og ikke mindst en fast struktur.
Hvis man døjer med bekymringer i denne tid, er det desuden vigtigt at anerkende sine følelser og sige til sig selv, at det er helt OK at føle sig usikker, sårbar og overvældet i øjeblikket. Endelig skal man huske at have kontakt med andre mennesker, i en tid hvor vi har meget begrænset fysisk kontakt. Gerne på distancen, men så vi kan se hinanden.
