I en verden, hvor fejl og uforudsete komplikationer er uundgåelige, er det afgørende for din virksomhed at have effektive kontroller. Men når kontrollerne svigter, og virksomheders risikostyring er mangelfuld, så er der behov for en smidig remedieringsproces, der sikrer oprydning og genopretning. Det hjælper til at minimere økonomiske tab og genoprette tilliden.
Udfordringerne er ikke blevet mindre i en tid med skiftende lovgivning og skærpede regulatoriske krav, makroøkonomiske svingninger og øget digitalisering, som skaber nye udfordringer og sårbarheder. Det er derfor vigtigt, at din organisation opbygger kompetencen til at drive effektiv remediering.
“Udfordringerne er ikke blevet mindre i en tid med skiftende lovgivning og skærpede regulatoriske krav, makroøkonomiske svingninger og øget digitalisering
Remediering er processen med at identificere og rette op på problemer eller fejl, der allerede er opstået. Generelt involverer det en systematisk tilgang til at identificere og løse problemer, men også at udbetale erstatning til berørte personer.
Remediering kan anvendes på mange områder, datalæk, cyber security angreb, fejlopkrævning af f.eks. skat eller gebyrer, naturkatastrofer, fødevaresikkerhed m.v.
Effektiv remediering hjælper med at genopbygge dine kunders tillid, forebygge tab af kunder og beskytte din virksomheds omdømme. Samtidig viser det et engagement omkring at tage ansvar for fejl og mangler. Manglende remediering kan føre til, at problemer eskalerer og bliver endnu sværere og dyrere at løse. Alle organisationer kan have behov for remediering men i meget forskellige skala.
Et brud på gdpr kan for eksempel betyde en længerevarende håndtering af remediering, hvorimod en særskilt systematisk fejl i et system potentielt kan identificeres og løses hurtigt, hvis man i sin organisation tidligt har identificeret fejlen og mobiliseret en remedieringsplan.
Den store udfordring findes netop i mobilisering af et remedieringsprogram. Ofte er ledere mest fokuseret på kpi’er og undlader at tage tilstrækkeligt ansvar for problemet. Resultatet er ofte, at en organisation går i gang med at fejlrette uden at kende det fulde omfang.
Her er fem trin, der kan hjælpe dig med at opbygge kompetencerne til at drive effektiv remediering i din organisation:
For det første skal du identificere og vurdere risici. Gennemfør en eksplorativ foranalyse af din organisation for at identificere risici for systematiske fejl og evaluer dine kontrollers effektivitet. En risikovurdering skal hjælpe med at finde hovedårsagen og estimere omfanget for remediering.
For det andet er det vigtigt, at du evaluerer behovet for remediering. Brug indsigten fra risikovurderingen til at generere en remedieringsprofil. Fastlæg din organisations risikoappetit og bliv enig om en strategisk retning. Lav en detaljeret plan for, hvordan du vil håndtere og rette op på identificerede problemer.
For det tredje skal du etablere den rette governance og organisering, som matcher det netop identificerede behov. Udarbejd en plan og mobiliser de nødvendige kompetencer i projektet for at eksekvere på planen. Sørg for, at alle relevante interessenter er informeret om og forstår planen, så der er den rette opbakning og dedikation til projektet fra start til slut. Overvåg og juster planen løbende for at sikre mest mulig effektivitet.
For det fjerde er det vigtigt, at du begynder remedieringsopgaven med at etablere en stærk kommunikationsstrategi for dialog med regulatoriske myndigheder og kerneinteressenter for opgaven.
Det skaber den nødvendige ro til at analysere de utilsigtede hændelser og designe den rette løsning, som matcher den udfordring, din virksomhed står over for, og som dækker bredt ift. kultur, processer, kontroller, governance, udbetaling af evt. kompensation m.v. Med tilgangen ønsker vi at bevæge os væk fra brandslukning og hen imod kontrolleret transformation, hvor organisationen kan forholde sig til den fremtidige operationsmodel man ønsker.
Slutteligt skal du overvåge og revidere: Evaluer løbende effektiviteten af din remedieringsstrategi og foretag nødvendige justeringer for at sikre, at den fortsat er effektiv og relevant.
Vi oplever ofte, at trin et til tre bliver sprunget over eller udført utilstrækkeligt. Som en konsekvens opstår der nye fejl undervejs, hvilket fører til nye, dyre og tidskrævende udfordringer.
Ofte får man ikke taget stilling til, hvor stort et behov, der er for nye ressourcer, mens man identificerer de fejl, der skal rettes. Det medfører ofte, at indsatsen bliver sat i gang senere end den behøver på grund af en tilsyneladende misforstået opfattelse af behovet for remediering.
Selvom de færreste organisationer forestiller sig selv i en situation, hvor der er behov for oprydning, kan remedieringsprojekter være et afgørende vendepunkt. For hele processen giver nemlig også en anledning til at se sig selv i spejlet og forholde sig til, hvilke kulturelle, strukturelle, operationelle og ledelsesmæssige karakteristika, der ligger bag organisationens nuværende situation. Brugt rigtigt kan oprydningsprojekter derfor være et dejligt åbent vindue til at sikre ansvarlig risikostyring og proceskontrol i fremtiden.
