Når man læser “Økonomisk Kommentar” af Teis Knuthsen, Kirk Kapital,26. maj i Børsen, får man hurtigt et indtryk af, at Teis desværre ikke har brugt mange minutter til at sætte sig ind i, hvad bitcoin er.
“Der findes intet andet aktiv, der på trods af store udsving har overgået bitcoin i årligt afkast
Han skriver blandt andet, at “traditionelle valutaer som danske kroner, euro og dollar har performet meget stærkt på det seneste”. Ja tak – bitcoin har til gengæld med et gennemsnitligt årligt afkast på 230 pct. været det bedst performende aktiv de sidste ti år.
Der findes intet andet aktiv, der på trods af store udsving har overgået bitcoin i årligt afkast. Når kapitalforvaltere fuldstændig afviser at investere bare en mindre del af porteføljen i bitcoin (f.eks. 1 pct.), så er der i hvert fald en risiko for at gå glip af en høj afkastmulighed.
Han nævner også, at blandt andet ECB’s Christine Lagarde har understreget problemer med brugen af bitcoin til hvidvask af penge. Samme Christine Lagarde er selv er blevet dømt for en kontroversiel 400 mio. euro betaling til en ven af den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy, mens hun var finansminister i Frankrig.
Teis bringer også en række andre personlige holdninger til torvs, der slet ikke holder vand. F.eks. skriver han: “Kryptovalutaer – ligesom almindelige valutaer – kan ikke opfattes som finansielt aktiv”. Mathew McDermott (global head of digital assets hos Goldman Sachs) har for nylig udgivet en ny research, hvori man kan læse følgende: “Bitcoin betragtes nu som et investeringsaktiv” og “det sker ikke så ofte, at vi er vidner til fødslen af en ny aktivklasse”. Det kunne være spændende at forstå, hvorfor Teis er så uenig med Goldman Sachs.
Teis skriver i sin økonomiske kommentar, at “det forventede afkast efter inflation er i bedste fald nul”. Bitcoin har haft et årligt afkast på 230 pct. i gennemsnit. Historisk har Teis derfor indtil videre taget fejl. Han skriver også, at “da volatiliteten er enorm, hører det ikke hjemme i en portefølje”. Jeg er ikke professionel kapitalforvalter, men jeg har dog forstået, at en portefølje med kryptovaluta har en ganske fornuftig sharpe ratio. Iconic Funds GMBH har lavet et omfattende studie, hvoraf det fremgår, at en 1 pct. rebalanceret allokering i kryptovaluta resulterer i en fordobling af porteføljens sharpe ratio.
Teis skriver desuden: “Der er ikke nogen indre betalingsstrøm”. Mit svar til det er, at der findes adskillige muligheder for at udlåne bitcoin til en rente på 3-6 pct. Det er da en helt reel betalingsstrøm. Det er en markant bedre rente, end hvad der kan opnås på en typisk obligation.
Derudover skriver han: “Ret beset er de (bitcoin,red.) således nytteløse”. Men jeg er ikke sikker på, at borgere i lande med korrupte regeringer og galoperende hyperinflation for den lokale valuta vil give dig ret i dette. For fattige mennesker i lande såsom Nigeria, Venezuela, Zimbabwe, El Salvador, Tanzania, osv. er bitcoin deres eneste mulighed for at opspare frugterne af deres arbejde. Der findes i dag mere end 70 mio. bitcoin “tegnebøger”, hvoraf ca. 1 mio. er aktiv på daglig basis. Med det nye lightning network på toppen af bitcoin-netværket kan transaktioner nu gennemføres i ekstrem stor volumen med meget lave eller ingen transaktionsomkostninger.
Bitcoin er mange gange før blevet sammenlignet med de famøse tulipaner fra 1630’ernes Holland. Det skete f.eks. også i 2017/18, hvor bitcoin toppede i ca. 20.000 dollar pr. bitcoin, hvorefter kursen faldt til 3000 dollar. Alligevel er bitcoin kommet igen og handles i dag til ca. 38.000 dollar pr. bitcoin.
Det skyldes blandt andet, at en række professionelle kapitalforvaltere, f.eks. Ray Dalio, Stanley Druckenmiller og Paul Tudor Jones i USA går foran med investering i bitcoin. Det samme gælder en lang række virksomheder, herunder Tesla, der trods alt endnu ikke har solgt alle deres bitcoin.
Det kan godt være, at centralbankerne vil udstede digitale valutaer i fremtiden. Forskellen er bare, at der aldrig nogensinde kan eksistere mere end 21 mio. bitcoin, hvorimod centralbankerne til al evighed vil blive ved med at pumpe traditionel valuta ud i samfundet. Når de gør det, så falder prisen på penge (renten), og der skabes høj inflation i aktier og boliger.
Det er selvfølgelig godt for folk, der i forvejen har aktier og en fin bolig. Det er dog mindre godt for de unge mennesker, der har svært ved at komme ind på boligmarkedet. Det er ikke kun boligpriserne, der stiger. Mange råvarer og håndværkerydelser stiger også. Den nuværende pengepolitik er årsagen, og den medfølgende inflation er en skjult skat for de svageste i samfundet.
