Da corona ramte, gik de danske kantiner – ligesom resten af landet – i dvaletilstand. Det har været en hård prøvelse. Men har det ikke også været en tiltrængt lejlighed til at overveje, om vi bør gøre noget anderledes, når alt åbner igen?
Bugnende buffeter er blevet normen på de fleste større arbejdspladser. Det samme er det afledte madspild, der følger med, når buffeten ryddes. For det er vel nu engang en uundgåelig konsekvens af storkøkkendrift.
“Uanset hvordan vi har ageret under coronakrisen, har maden været i fokus. Vi tager den ikke længere for givet.Denne nyfundne respekt for mad kan på relevant vis finde vej til kantinerne
Eller er det?
Ifølge Miljøministeriet havner over 700.000 ton mad hvert år i de danske skraldespande. Storkøkkener – herunder kantiner – tegner sig for over 30.000 ton. Og her taler vi madspild. Ikke madaffald som æggeskaller og kaffegrums. Spiseegnet mad, som udleder CO2 og forvandler sig til en gigantisk miljøsynder, når det bliver til affald i skraldespanden.
Når 30.000 ton mad bliver til affald, svarer det i CO2-ækvivalenter til 327.786 flyveture fra København til London. Dertil kommer de åbenlyse økonomiske og sociale problemstillinger, der er forbundet med at smide god mad ud, som en masse mennesker kunne have fået glæde af – og som der er blevet brugt massive ressourcer på at producere.
De seneste måneder har vi tilbragt flere timer end nogensinde derhjemme. Vi har syltet og bagt. Vi har støttet de lokale restauranter ved at købe take away. Nogen har hamstret. Andre fik en forskrækkelse over supermarkedernes tomme hylder.
Uanset hvordan vi har ageret under coronakrisen, har maden været i fokus. Vi tager den ikke længere for givet. Vi investerer tid og energi i den. Og vi betragter den som noget værdifuldt at samles om.
Denne nyfundne respekt for mad kan på relevant vis finde vej til kantinerne.
Umiddelbart før corona brød ud, gennemførte Epinion en undersøgelse for Too Good To Go, som viste, at 89 pct. af de adspurgte ser madspild som en central del af klimaproblematikken. 88 pct. vil gerne gøre mere for at bekæmpe madspild. Og 46 pct. efterspørger information om, hvordan de skal gøre det.
Der er med andre ord meget stor motivation for at bekæmpe madspild. Og vi får vel næppe større chance for at handle og skabe varige adfærdsændringer, end vi har lige nu.
Derfor har vi besluttet at dele ud af de erfaringer, som Novo Nordisk i samarbejde med bl.a. Too Good To Go har gjort med hensyn til bæredygtige kantineløsninger, som med fordel kan introduceres i forbindelse med genåbningen.
Hos Novo Nordisk serverer vi årligt knap to en halv million måltider for ca. 16.000 kollegaer fordelt over 34 kantiner. Vi prioriterer bespisningen højt og stiller ambitiøse krav til vores leverandører om madens kvalitet og om at undgå madspild.
Alligevel oplevede vi, at der blev smidt alt for mange brugbare rester ud fra vores buffeter hver eneste dag. Derfor valgte vi at give vores kollegaer mulighed for at købe rester fra frokosten med hjem i såkaldte lykkebokse, der blev solgt via madspildsappen Too Good To Go.
Initiativet blev bredt ud i midten af februar. Frem til coronanedlukningen i marts reddede vores kollegaer over 4.000 lykkebokse, hvilket svarer til ca. 2.500 kg mad.
Medarbejderne melder spontant tilbage, at de værdsætter det bæredygtige tiltag, så de med deres handlinger kan bidrage til at løse klimaudfordringerne. Hvert skridt i den rigtige retning tæller.
Derudover valgte vi af hygiejnehensyn at erstatte buffetfadene med portionsanrettet frokost, da corona satte kurs mod Europa. Portionsanretningerne fortsatte under lockdown i de kantiner, der sørgede for mad til de kollegaer, der holdt produktionen i gang.
Vi har fået særdeles positive tilbagemeldinger på de portionsanrettede måltider. De er mere hygiejniske. Og så bidrager de til, at man ikke får hældt mere op på tallerkenen, end man kan spise.
Vi kan endnu ikke konkludere på tiltagets eventuelle effekt på madspild, men forventningen er, at det vil blive nedbragt.
Alt i alt har der kun været gevinster ved de nævnte tiltag. Derfor kan vi varmt anbefale andre at bruge genåbningen til at initiere en mere bæredygtig kantinekultur, hvor mest muligt mad ender i maverne frem for i skraldespandene.
