For fire år siden præsenterede Landbrug & Fødevarer en vision om at blive klimaneutrale i 2050. Nu kan vi så vise, at vi kan leve op til landbrugsaftalens bindende mål for år 2030. I denne uge har vi præsenteret en stor og ambitiøs plan.
Med planen dokumenterer vi, at de teknologiske løsninger er her, og vi viser samfundet, at der findes en farbar grøn udviklingsvej for fødevareproduktionen.
Med kendte, nye teknologier og løsninger kan vi i Danmark leve op til klimaloven og inspirere andre lande til at følge en ny dansk klimavej. Det kræver en fælles indsats, store investeringer og hårdt arbejde.
“Én vej er en høj, ensartet CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Den vej vil være dansk enegang, og det kommer til at koste på flere vigtige parametre
Vi giver halmen luft under vingerne med pyrolyse og power-to-x-teknologien. Og en bøvs er ikke længere, hvad den har været. Med fodermidler som Bovaer kan vi sænke koens metanudslip markant. Og hvad der er gylle i dag – er energi i morgen. Og sådan kan vi blive ved, og det gør vi. Hver dag. Og hele tiden kommer der nye teknologier og løsninger til.
Ifølge Seges Innovation kan vi allerede i 2030 komme langt med kendte teknologier. Vi kan reducere klimaaftrykket fra fødevareproduktionen med mellem 6,7 og 9,3 mio. ton CO2.
Det bindende reduktionsmål er på 7,4 mio. Aarhus Universitet mener, at teknologierne kan bidrage med op imod syv mio. ton. Vi kan dermed leve op til de høje mål, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget med klimaloven.
Landmænd planlægger altid deres markarbejde. Men både såning og høst kan med dages varsel blive udsat, fordi der ligger sne på marken, eller regnen siler ned. Så må der sadles om og lægges en ny plan. Sådan har det været i tusinder af år.
Landmænd er vant til omskiftelighed, uforudsigelighed og til at reagere efter og handle ud fra den virkelighed, der omgiver os. Med andre ord: Landmænd praktiserer godt landmandskab.
Det gælder også, når vi i landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager til den grønne omstilling. Klimaet optager danske landmænd og fødevarevirksomheder. Det er ikke bare noget vi siger, det er rent faktisk noget, der sker på mark, i stald og i vores andelsselskaber lige nu, mens du læser denne kronik.
Der er sat et mål i klimaloven om, at vi i Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Og selvom der kan sættes store spørgsmålstegn ved regneprincipperne, så skal målet nås.
Én vej er en høj, ensartet CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Den vej vil være dansk enegang, og det kommer til at koste på flere vigtige parametre.
En afgift på for eksempel 750 kr. pr. ton CO2 vil gå ud over konkurrenceevnen, arbejdspladser vil blive sendt ud af landet – og så vil den slet, slet ikke leve op til regeringsgrundlaget. Men værst af alt, så vil den hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive landmænd og virksomheder.
Det vil betyde, at du som forbruger risikerer at gå forgæves i supermarkedet, hvis du gerne vil have danskproducerede fødevarer.
Og det leder os faktisk til den anden vej, der er til at nå klimamålet, og som vi lægger frem i vores nye plan: Nemlig innovation, forskning og teknologi.
Groft sagt, så fører den ene vej til, at vi eksporterer vores klimaudledning til andre lande. Mens den anden vej vil føre til, at vi eksporterer vores klimaløsninger til andre lande.
Mælk og mejeri, gris og slagteri, korn og foderstof findes dør om dør i Danmark. Og det er forudsætningen for, at vi har en stærk fødevareproduktion og en innovationskraft, der batter noget.
Kun ved at gå den grønne udviklingsvej kan vi fastholde både landbrug og fødevarevirksomheder i landet. Vi kan fastholde fødevareerhvervets mange arbejdspladser, og vi kan fortsætte vores store eksport.
Det kan betale sig, selvom det naturligvis er klart, at fødevareerhvervet ikke kan løse problemerne alene eller uden, at det koster noget. Men udgifter til klimaløsninger her og nu ender med at blive investeringer i fremtiden. Og regningen bliver i sidste ende kun større – for såvel Danmark som klimaet – hvis vi vælger alternativet.
Danmarks samlede udledning af emissioner udgør ca. én promille af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Det betyder, at de bedste klimaløsninger, vi kan lave, er dem, der både skaber klimaeffekt nationalt og globalt.
Det er dén vej, vi skal gå. Og det med de globale forpligtelser står faktisk også sort på hvidt i selve klimaloven: “Danmark skal være et foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.”
I 2050 runder jorden ni milliarder mennesker. Det lægger pres på planetens ressourcer, og der er brug for at gøre tingene anderledes. En stadig mere klimaeffektiv fødevareproduktion er nødvendig for både at levere på stigende efterspørgsel og nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Derfor skal vi i fremtiden bidrage til, at effektiviteten i produktionen stiger inden for både animalske og plantebaserede fødevarer.
Vi dyrker det gode landmandskab, vi dyrker mad, og vi dyrker mulighederne. Og når mulighederne spirer og gror, kan de høstes af hele verden – til gavn for Danmark og til gavn for det globale klima.
