Den frie markedsideologi har fået sig en mavepuster i kølvandet på covid-19 og de mange statslige redningspakker, hvilket har gjort det smerteligt klart, at vi er nødt til at revidere fundamentet for vores økonomi. Overraskende nok er der inspiration at hente i Formel 1, som for nyligt har introduceret budgetloft for deres hold.
“Der er således brug for en demokratisering og decentralisering gennem moderne utilitære økonomiske love, præcis som Formel 1 har vist vejen
Formel 1 har de sidste 10 år været forudsigeligt domineret af få meget store hold (Mercedes, Red Bull og Ferrari). I bestræbelserne på at skabe en mere spændende sport for både hold og fans har Formel 1 besluttet at introducere et budgetloft på 145 mio. euro pr. hold i 2021. Rationalet er, at dette vil adskille et holds performance fra holdets budget, hvilket skulle resultere i mindre forudsigelighed i løbene og et fornyet fokus på opfindsomhed og talentudvikling. Dette kan synes en mindre tilpasning, men vi bør faktisk betragte det som et første tegn på en ny æra for vores vestlige kapitalisme.
Den fundamentale ændring er, at dette budgetloft vil redistribuere og decentralisere ressourcerne i, hvad vi kan kalde Formel 1- “økosystemet” (bestående af bl.a. sponsorer, medier, ingeniører, holdmedarbejderne, byerne, hvor løbene foregår, fans, kørerne, baneoperatørerne leverandører af dæk, motorer etc.).
Som i enhver anden industri med sund konkurrence er vinderne af Formel 1 i stand til at tiltrække flere og større sponsorer og bedre betalte individer til at hjælpe dem til fortsat at vinde (mere). Denne dynamik anses i et frit marked som sund konkurrence og en naturlig udvikling, der presser virksomheder til at innovere mere og herigennem at skabe bedre produkter til gavn for forbrugerne. Men faktisk skaber denne akkumulering af ressourcer til de individuelle hold et negativt pres på den samlede markedsperformance, eller mere specifikt: det skader løbets spænding. På papiret skulle alle hold være motiverede for at vinde og yde deres bedste, men i realiteten skaber den skæve fordeling af kapital i økosystemet en logisk, men uønsket, sideeffekt: Kedelige løb og forudsigelige vindere.
Formel 1’s ledere har taget et visionært og modigt skridt i retning af en ny kunstig og utilitær økonomisk lov. Utilitær idet, de har foretaget et valg, der gavner gruppen mere end det individuelle hold. De nuværende vinderhold vil muligvis til at starte med føle, at denne nye regel lægger et uretfærdigt pres på deres drift. Men som McLaren, et af vinderholdene, allerede har udtalt, så bør man faktisk betragte det som en fornuftig omgang økonomisk hovedrengøring: Overbetalte egoer, som alene bringer deres navn til bordet, må give plads til dem, som er lovende for den fremtidige succes. I stedet bliver der mere fokus på kørertalent og holdsamarbejde, og sponsorsamarbejder vil blive reevalueret baseret på den strategiske værdi, som de kan skabe, snarere end den monetære værdi.
Formel 1’s budgetloft er et tæt på perfekt afsæt til at forestille os en fremtidig udgave af vores nuværende kapitalistisk funderede økonomi. Digitalisering, automatisering og globalisering – og den deraf følgende effektivitet – har skabt et marked med få, men store, vindere. I realiteten en masse nye monopoliserede industrier meget lig en socialistisk økonomi, hvilket ironisk nok er, hvad kapitalister og den frie markedsideologi var tiltænkt at bekæmpe. Der er kun én Amazon, én Facebook og én Uber, og det leder til et kedeligt “løb”, for nu at blive i Formel 1 analogien. Der er således brug for en demokratisering og decentralisering gennem moderne utilitære økonomiske love, præcis som Formel 1 har vist vejen. Ikke for at straffe vinderne, men for at flere af os – “fans” af forbrugssamfundets kapitalisme – kan nyde frugten af øget konkurrence i form af karriere, social inklusion og højere kvalitet af det samlede output.
Selvom et budgetloft til denne udfordring ville være interessant at overveje for enkeltpersoner (forestil dig en verden, hvor mennesker, der opnår en nettoværdi af, lad os sige 100 mio. euro, får et trofæ og en formel titel “vinder af kapitalismen” og derefter skal geninvestere og omfordele alt, hvad de får over denne grænse), vil denne tilgang ikke fungere for organisationer i et frit marked. Hvor det “højere formål” med Formel 1-økosystemet er klart, er økosystemerne i vores nuværende samfund meget mere tvetydige og dermed svære at tvinge til en kollektiv mission.
I vores bestræbelser på at skabe en bæredygtig moderne samfundsøkonomi, der er til gavn for både mennesker, planet og økonomisk velstand, er vi nødt til at overveje grundlaget for vores nuværende økonomiske model: Hvad er sund vækst? Hvor frie skal vores markeder være? Og hvor protektionistiske skal vores regeringer være? Men vi kunne måske forestille os forretningsmodeller, hvor ejerskabet for et produkt deles mellem alle dets underleverandører. Dette vil tilskynde underleverandører til at tage et større ansvar for det endelige produkts konkurrencedygtighed (f.eks. kvalitet og pris).
I udviklingen af et svar på disse spørgsmål, er vi nødt til at bevare de frie markedsdrivere for fremskridt og afbalancere dem med moderne utilitaristiske eller “økosystemdrevne” begrænsninger. Dette vil balancere de kortsigtede behov, vi har som mennesker i vores liv og karriere, med de langsigtede behov for vores samfund og vores planet.
Formel 1’s fokus på fanoplevelsen vil måske vise os vejen til en mere utilitaristisk og demokratisk økonomi med mere spændende løb og mangfoldighed af vindere. Noget, vi som samfund ville elske at blive fan af.
