Sorte skyer hænger over hotel- og restaurationsbranchen. Mange virksomheder har opbygget en stor gæld for at holde skindet på næsen under pandemien, og mangel på arbejdskraft gjorde det svært at få branchen op i gear, da coronatågen endelig lettede.
Branchen står med tårnhøje regninger. Regeringens aftale om at udskyde energiregningen kan holde hånden under de hårdest ramte, men det betyder en ny gældsættelse. I en periode på 12 måneder kan man indefryse den del af el- og gasregningen, der overstiger prisen fra fjerde kvartal 2021. Herefter vil der komme en afbetalingsperiode på op til fire år til over 4 pct. i rente. Kan man se lyset for enden af hotelgangen?
“Det er en velkendt sang, at man skal forbruge sig ud af krisen, men forbrugerne er presset
Nej. Umiddelbart er der kun et sted at sende regningen hen. Til gæsterne. Men at pålægge et energitillæg oven i hotelovernatningen er det sidste, vi ønsker. Stigende priser presser allerede forbrugerne, og fornøjelser er det naturlige sted at skære ned.
Vi skal ikke tilbage til kompensationsordninger og hjælpepakker, men der skal et fornyet politisk perspektiv på at skrue på skatter og afgifter, så det bliver nemmere for hotel- og restauranterhvervet at tjene sine egne penge.
Det er en velkendt sang, at man skal forbruge sig ud af krisen, men forbrugerne er presset. Selvom lysten er der til at tage på weekendophold, tage ud at spise og holde julefrokoster på den lokale kro, så kan vi tydeligt se, at forbrugerne trækker i håndbremsen.
Valgkampen handler i høj grad om danskernes privatøkonomi, men glem ikke virksomhederne, som skal være med til at drive samfundet gennem krisen. Der skal tænkes i langsigtede løsninger og ikke midlertidige lånemuligheder. Nu er det mere oplagt end nogensinde at skrue på rammevilkårene, så vi holder erhvervet sundt med fokus rettet på gæsterne.
