Med etablering af en række klimapartnerskaber inviterede regeringen industrien og samfundets øvrige innovative ressourcer til at spille en meget direkte rolle for global omstilling, konkurrenceevne og nye arbejdspladser.
Coronakrisen ramte Danmark samtidig med, at der blev fundet konsensus mellem politikere og erhvervsliv om at bekæmpe klimaudfordringerne gennem reduktionsmålet 70 pct. i 2030. Det er det grundlag, vi har for at komme styrket ud af den økonomiske krise. Fællesskabet forudsætter, at vi holder fast i det perspektiv.
Her og nu må vi klare presset på sundhedssektoren og forfølge indholdet af klimapartnerskaberne for at samfundet kan komme tilbage i økonomisk og social topform. Ignorerer vi klimakrisen nu, kan den vare ved og vise sig lige så destruktiv, eller værre, end corona. Vejen går altså gennem at fremrykke grønne investeringer, forskning, digitalisering og andre initiativer, der kan stimulere samfundets aktiviteter og styrke dets bæredygtighed og modstandskraft.
Afgørende vigtig for forsyningssikkerheden og fælles for de mange udfordringer er etablering af en ny grøn energiinfrastruktur.
Hvis vi i Danmark udelukkende satser på grøn elektricitet, er der måske ikke nok kapacitet til at klare energiforsyningen under alle vejr- og vindforhold. På den korte bane forudsætter vind og solenergi fleksible og forbundne elsystemer til at balancere udbud og efterspørgsel. Døgnet rundt, året rundt. Elektricitetsinfrastrukturen forventes at blive udgangspunkt for nye standarder og energiformer som biometan, grønt hydrogen, også kendt som Power-To-X.
Spørgsmål som energilagring og fleksibilitet – forudsætninger for det fossilfrie samfund – er ikke løst. Omvendt kan emissionsfri energi være andet og mere end grøn elektricitet.
Handel med vedvarende energi, relaterede varegrupper og teknologier kommer til at stige eksplosivt i perioden frem til 2050. Det vil igen skabe opmærksomhed om opbevaring og konvertering af energi, udvikling af vindturbiner m.m. Sammen med energibevidsthed, sektorkobling og digitalisering vil en up to date infrastruktur være afgørende for realisering af 2030-klimamålet.
Efter disse indledende konstateringer må man stille spørgsmålet, hvad præcist det er, der skal transporteres og lagres.
Elektricitet, der transporteres over lange afstande, giver et stort energispild. For at minimere tab er det derfor sandsynligt, at fremtidige energimarkeder bliver regionale. Klimalovgivningsarbejdet kan se på spørgsmål som omkostninger ved drift af eksisterende (regionale) energinetværk, som vi kender dem fra gasinfrastrukturen. Er sektorkobling et perspektiv, det er værd at se nærmere på? Bør vi omstille europæisk infrastruktur til transport af både elektroder (elektricitet) og grønne og blå molekyler (biogas og naturgas)? Vil det give Danmark omkostningsmæssige fordele ift. at nå 2030-målet?
Integration af elektricitet og gas er teknisk muligt. Hvis der derfor er interesse for at gøre det til del af løsningen, åbnes for alvor for dekarbonisering af den meget energiintensive transportsektor og den tunge industri.
For at skabe incitamenter for omstillingen har EU-kommissionsformand von der Leyen sat “European Green Deal” højest på listen over prioritet for arbejdet de næste fem år. Europa har forpligtet sig til klimaneutralitet i 2050 på en måde, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne.
Vedvarende energi vil ikke alene forme fremtidens globale alliancer og handelsmønstre. De nye energikilder vil også give afhængighed ift. adgange til netværk og produkter. Tilkomsten af CO2-fri teknologier kommer med andre ord til at påvirke de internationale styrkeforhold.
Kinas samlede investeringer i forskning og innovation har givet landet mulighed for at overtage den gule førertrøje i kategorien ren transport og samtidig lægge afstand til både USA og EU.
Europa har ikke forsket tilstrækkeligt i innovation. Vi har ikke været gode til at omsætte forskning til innovative løsninger. European Green Deal er derfor en enestående mulighed for at satse innovation i EU’s kommende forsknings- og innovationsprogrammer, hvor miljø og klima vil stå centralt, og hvor der er plads til danske virksomheder.
Grøn omstilling reducerer vores afhængighed og er en vigtig del af den bløde sikkerhedspolitik. Som region er Europa meget afhængig af import af fossil energi. Det samme er Kina og det meste af Asien. Det kalder på samarbejder om nye grønne teknologier, og her er EU den vigtigste partner for danske interesser.
