I dag udgør CO2-aftrykket fra digitale teknologier – det vil sige alt, hvad vores digitale færden belaster kloden med – ca. 4 pct. af de globale emissioner. Det lyder måske ikke af meget. Men reelt svarer det til en udledning, der er halvanden gange større end flyindustriens. En industri, hvis klimabelastning vi som bekendt har stort fokus på allerede i dag.
Læg dertil, at digitaliseringen af samfundet i det næste årti vil drive klimaaftrykket fra datacentre, it-udstyr og apps kraftigt i vejret. Fremskrivninger viser, at aftrykket fra f.eks. organisationers it vil stige næsten 30 pct. bare de næste tre år sammenlignet med 2020. I tørre tal taler vi i 2025 om en udledning fra it på svimlende 2129 ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til den årlige udledning fra ca. 463 mio. biler eller elforbruget i 256 mio. husstande.
Udviklingen understreger klart det kritiske i, at vi opretholder momentum for grøn it. Også selv om inflation, krig og energikrisen udfordrer vores visioner, strategier og holdninger til den grønne omstilling.
Lige nu er en af de stærkt udfordrede visioner den kritiske omstilling til mere vedvarende energi. Enorme prisstigninger på olie, gas og el har ikke bare sat en tyk streg under fordums fejlslagne energipolitik. Det har også fremhævet det gigantiske behov, vi har for at investere massivt i grøn energi.
“Vigtige år for den grønne omstilling på it-området gik tabt, fordi en krise kom i vejen. Jeg kan godt være bekymret for, at historien gentager sig, når en kold vinter krydret med en ond prisspiral sætter ind
Alligevel er der tydelige tegn på, at de grønne investeringer forrykkes eller måske helt udebliver til fordel for kortsigtede behov. Tag bare den voldsomme stigning i kulforbruget, som manglen på russisk naturgas har medført, så har du et billede på de bevægelser og akutte prioriteringer, der også kan true den grønne it-agenda.
Vender vi kikkerten mod it-branchen, hvor jeg kommer fra, står vi over for en reel trussel mod de mange gode intentioner og initiativer rundt om grøn it, vi har set de seneste år. Historien skræmmer, og vi skal ikke særligt langt tilbage.
Sidst verden blev ramt af en recession under finanskrisen, var grønne datacentre blevet talt voldsomt op i en periode. Men da krisen ramte, forsvandt fokus på de grønne datacentre som dug for solen, fordi regeringer, centralbanker og organisationer havde travlt med at navigere i finanskrisens dominoeffekter.
Dermed gik vigtige år for den grønne omstilling på it-området tabt, fordi en krise kom i vejen. Jeg kan godt være bekymret for, at historien gentager sig, når en kold vinter krydret med en ond prisspiral sætter ind.
Klimakampen har groft sagt ikke tid til, at vi neddrosler investeringer – heller ikke i grøn it. Skal vi indfri Paris-aftalen, kræver det fortsat fuld damp på den grønne agenda. Også på det digitale felt.
Heldigvis findes mulighederne til at sætte ind over for digitaliseringens klimaeffekter. En rapport, som Microsoft og Capgemini står bag, konkluderer f.eks., at mere bæredygtige tilgange til systemudvikling og implementeringer af grønnere teknologi kan skære op mod 40 pct. af CO2-udledningen fra organisationers it.
Samtidig viser rapporten, at organisationer, der investerer langsigtet i grøn it, høster flere positive effekter i form af bl.a. langt mere effektive og agile it-systemer, bedre kundeservice og naturligt nok energibesparelser. Men alt det kræver som nævnt et fortsat fokus på grøn it og en vilje til at investere langsigtet. Altså, at vi undgår at forfalde til kortsigtede besparelser i umiddelbart billigere teknologi, der ikke bidrager til klimamålene.
Alt tyder på, at vi står over for en svær tid, der givet også vil udfordre it-budgettet i mange organisationer. Derfor er det vigtigt at erkende, at der ofte er omkostninger forbundet med at ville gå den grønne vej. Især hvis man alene kigger på prisen nu og her. Men skruer vi op for det lange lys, er der gode løsninger.
Mange aktører i it-branchen har nemlig mulighed for at minimere omkostninger til grøn it. Men det kræver, at vi mødes på midten med de kunder, der fastholder ønsket om et grønnere it-landskab. Og det kræver, at vi snakker mindre pris og mere strategiske, langsigtede partnerskaber. Min erfaring er, at ser vi tre-fem år frem sammen med kunderne, så kan vi tilrettelægge transformationen over mod grøn it, så vi reducerer meromkostningerne markant.
Ligesom vindmøller og solceller har været gennem en modningsfase rent prismæssigt, skal det samme ske for grøn it. Men det kræver fortsatte investeringer og mod til at gå forrest, også i en krisetid, hvor der historisk er en tendens til at glemme det grønne. Faktum er, at klimaudfordringerne kræver et intensivt fokus på alle de muligheder, der findes, for at afbøde den helt store katastrofe. Det, uanset om vi taler energiøer, ptx-anlæg eller grøn it.