En klog mand sagde engang, at visse opgaver er for langsigtede til at trives i den firårige politiske cyklus. Politisk er der nemlig uendeligt mange flere stemmer i at bruge 100 mio. kr. på en ny, skinnende opfindelse, end at bruge 50 usynlige mio. på at vedligeholde kendt infrastruktur. Problemet er bare, at misvedligeholdelsen udløser milliardstore regninger ude i fremtiden, når broen smuldrer, togene ikke kan køre, eller skatteindtægten udebliver. Men det er jo så nogle andre politikeres hovedpine.
I dag er digitaliseringen og datagrundlaget for vores samfund blevet en langsigtet, bred og dyb opgave. Derfor har der være forslag fremme om en it-minister for at få synliggjort og opprioriteret området. I mine øjne er det ikke nok.
Styrkelsen af det formelle ministeransvar kan helt sikkert bidrage til at løse de oplagte “driftsmæssige” udfordringer på det digitale område. Men vi skal også tænke fremad og løse vores store samfundsmæssige udfordringer med klog digitalisering. Det er sådan, vi gør os fortjent til den globale førertrøje i digitalisering, som vi gerne bryster os af. Digitaliseringen er på den måde både drift og strategi.
I virksomhederne er digital tænkning højt oppe på direktionens og bestyrelsens dagsorden, hvor den både får operationelt og strategisk fokus. It er ikke længere et problembarn nede i kælderen. Muligheden for at innovere hele forretningsmodeller bliver vendt, mens vi med fuld kraft standardiserer og simplificerer det datamæssige fundament. Den helt hårde valuta er nemlig et stringent og samlet datagrundlag, som både effektiviserer drift og skaber potentiale for at innovere. Det sidste kræver ledere, der ser og udnytter de digitale muligheder, som de mange brugbare data tilbyder.
“For gamle og for uens teknologier og arkitektur gør det offentliges datagrundlag til en samling af spraglede kludetæpper, som er langt fra at udgøre et moderne væg-til-væg-tæppe
Danmark og den offentlige sektor står med den samme udfordring. For gamle og for uens teknologier og arkitektur gør vores datagrundlag til en samling af spraglede kludetæpper, som er langt fra at udgøre et moderne væg-til-væg-tæppe. Vi så eksempelvis den mislykkede varmecheck, hvor vi ikke rådede over de rette data og derfor ramte ved siden af med 20 pct. af udbetalingerne. Vi har løbende være vidner til gigantiske udfordringer i offentlige it-projekter.
Oprydningen kræver store investeringer og skarpt ledelsesmæssigt fokus, og det er ikke verdens mest populære opgave. Den er ikke løst på fire år, og derfor kan de regeringsbærende politiske kræfter nok bedre prioritere den i fællesskab. Uanset om fremtiden er blå eller rød vil Danmark have fordel af den styrbarhed, der vokser ud af en godt vedligeholdt digital infrastruktur.
Ligesom i virksomhederne stiller digitaliseringen krav til ledelse. På den ene side skal vi centralt have maksimalt fokus på at samle vores data, arkitektur og funktionalitet så stringent som muligt. Omvendt skal vi opfordre decentrale ledere til at være kreative, så vi kan innovere tæt på opgaven, hvor det giver mening for det enkelte menneske. De skal bare ikke genopfinde dybe tallerkner, mens de gør det. De skal genbruge allerede skabt funktionalitet og profitere af et rigt og brugbart datagrundlag.
Politikerne må naturligvis også lede med respekt for digital implementering ved at vedtage digitaliserbar lovgivning og undgå ny lovgivning, som fører til digital knopskydning i ad hoc-løsninger og bremser innovation og nytænkning.
Regeringens Digitaliseringspartnerskab anført af Jim Hagemann Snabe slog sidste år til lyd for en stærk koordinerende myndighed, der tager ansvar for den samlede digitale udvikling i et forpligtende samarbejde med den private sektor. Danmark har brug for et “stort ledelsesmæssigt fokus på genbrug af bl.a. arkitektur og standarder samt udbredelse af teknologier for at skabe grundlaget for innovation og velfærd”.
Vi skal ikke digitalisere for digitaliseringens egen skyld. Vi skal gøre det for at løse vores nøgleudfordringer. En digitaliseringsminister kan bidrage med et klart fokus på bedre digital drift. Men vi skal tænke digital innovation ind fra starten på den store reformklinge. Kan vi ændre spillereglerne med nogle teknologiske smutveje? Kunstig intelligens? Smart dataopsamling i sundhedssektoren? Data om CO2?
Måske kan digitalisering ligefrem være en universalnøgle til at skabe et visionært og langsigtet regeringsgrundlag i disse dage og uger på Marienborg, hvor sundhed, sikkerhed og klima bør være øverst på dagsordenen.
