Forbrugerangsten ulmer – og den starter i medierne og erhvervslivet. For nogle dage siden var jeg til VL-møde, og snakken gik omkring (det virtuelle) bord naturligt rundt krisestemning i virksomhederne, fyringer, recessionstanker og andre realistiske, men også pessimistiske tanker. Lige indtil én fra gruppen fik sneget sætningen “vi lå i index 1000 i april måned” ind i samtalen. På samtlige 20 webcam-billeder var der store øjne og måbende blikke. Udsagnet blev fulgt af et “fortæl, fortæl” og “vis det dog udadtil, så vi får noget optimisme ud i samfundet”. Men afsenderen af budskabet var blevet rådgivet til at gå lidt stille med dørene og var nervøs ved at lukke en journalist ind. For det er jo hårde tider, og den slags jubel kan blive opfattet forkert – lige nu.
Det forstår jeg, og det respekterer jeg. Men samtidig vil jeg slå et slag for, at alle, der har en god eller positiv historie, journalist eller erhvervsleder, fortæller den nu. Vi har brug for den. Den gule “breaking-bjælke” har kørt længe nok – og den har den utilsigtede bieffekt, at vi alle bliver nervøse for job og helbred, vi bliver hjemme, og vi lader tegnedrengen være lukket. Vi har brug for at høre, at der også sker gode ting. Vi har brug for at høre, at der er lys forude. Vi har brug for at tro og håbe.
