ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Cheføkonom: Professor glemmer de relative priser

“Vi har i Danmark over en meget lang årrække haft bytteforholdsforbedringer, som betyder, at vi får råd til flere og flere udenlandske varer og tjenester, selvom vi ikke producerer mere,” skriver Frederik I. Pedersen. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
“Vi har i Danmark over en meget lang årrække haft bytteforholdsforbedringer, som betyder, at vi får råd til flere og flere udenlandske varer og tjenester, selvom vi ikke producerer mere,” skriver Frederik I. Pedersen. Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Mangelfuld målestok fører til forkert konklusion.

Professor Christian Bjørnskov fastholder sin påstand om, at Danmark økonomisk sakker efter vores naboeri et indlæg den 25. januar 2023. Her afslører professoren også sit datagrundlag, og dermed årsagen til at vi kommer frem til så forskellige vurderinger af Danmarks relative performance.

Bjørnskov fokuserer således på velstandsopgørelser i købekraftskorrigerede (PPP) “faste” enheder. Faste PPP anvendes til at måle realvækst på tværs af lande og den isolerede betydning heraf for velstanden.

Fakta er således, at han mangler det fulde økonomiske billede, og at det desværre er det, der giver anledning til den misvisende konklusion

Den relative prisudvikling ændrer sig imidlertid også og har betydning for velstanden på tværs af lande. For at tage højde for det, skal man måle i købekraftskorrigerede “løbende” enheder. Det fremgår klart afOECD‘s manualer. Det er præcis derfor, de årlige internationale velstandsranglister fra f.eks.CEPOS, som professoren er tilknyttet, udarbejdes på baggrund af løbende og ikke faste PPP.

At man ikke kan se bort fra de relative priser, er Danmark et skoleeksempel på. Vi har over en meget lang årrække haft bytteforholdsforbedringer: Vores eksportpriser er steget mere end vores importpriser. Dette fænomen betyder simpelt fortalt, at vi får råd til flere og flere udenlandske varer og tjenester, selvom vi ikke producerer mere.

At bytteforholdsforbedringer er en velstandsgevinst, der skal lægges oven i den reale bnp- og produktivitetsvækst, som Bjørnskov fokuserer på, blev slået fast med syvtommersøm afProduktivitetskommissionen. Her var der i øvrigt netop fokus på en meget forskellig bytteforholdsudvikling for Danmark kontra Sverige.

Med Bjørnskovs tilgang overses altså betydningen af de relative priser. Fakta er således, at han mangler det fulde økonomiske billede, og at det desværre er det, der giver anledning til den misvisende konklusion om, at Danmark økonomisk sakker bagefter vores nabolande.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis