Som Dennis Thaagaard, adm. direktør fra Sustainor, rigtig nok skriver i sit debatindlæg 4. juli, er der en “tsunami af grønne krav” på vej fra EU til landets store virksomheder i form af esg rapportering. Men det er ikke den eneste tsunami, der er på vej. Den anden tsunami handler om data, og det er særligt interessant, netop hvis man vil med på AI-rejsen, som Thaagaard skriver om i sit indlæg.
Godt nok er det ved at være nogle år siden, vi hørte om EU’s ambitioner på dataområdet samt i forhold til den grønne omstilling. Undervejs har det været svært at få øje på fremgang, fordi alt blev oversvømmet af covid-19.
“Vi kommer ikke udenom at skulle investere i vores datafundamenter og vores datakultur
Men vi er nu ude på den anden side af pandemien, der er valg til Europa-Parlamentet næste år, og dét kan i den grad mærkes på den “legislative produktivitet”. Til tider kan det måske føles som om, man er ved at drukne i reguleringer, for nu at holde os til de våde analogier.
EU’s nye krav til esg kommer med csrd’en (corporate sustainability reporting directive), som erstatter nfrd’en (non-financial reporting directive). Csrd’en rammer bredere både i forhold til, hvem der skal rapportere, og hvad der skal rapporteres på.
Selve rammeværket, som skal skabe fundament for rapporteringerne, finder man så i esrs’erne (european sustainability reporting standards), og det er hér, det bliver interessant – esrs’erne stiller nemlig krav til virksomhedernes evne til at indsamle, processere og rapportere med data. Hele csrd’en bygger faktisk på en antagelse om, at vi som erhvervsliv modner vores datakultur med rekordfart.
Derfor er det jo belejligt, at der i samme ombæring kommer en hel del nye krav til dataområdet generelt. Der er og kommer f.eks. en Data Act, en Data Governance Act, og selvfølgelig kommer der en AI Act.
Netop AI toget kører nu og det er nærmest kun fantasien der sætter grænser for potentialet. Dem der vil have konkurrencefordele ud af AI, kommer til at investere i at få styr på data, og sidegevinsten hér er, at det bliver markant lettere at overholde de kommende krav på esg-området, hvis man får styr på data.
Når man så alligevel skal investere i at bygge robuste datafundamenter, implementere data governance-rammeværker og finde mod til at kaste algoritme-aversionen over bord, er der rigtig meget at komme efter i form af kunstig intelligens.
Ved anvendelse af AI kan virksomheder udforske de dybere lag af deres esg-data og afdække værdifulde indsigter, der kan informere deres bæredygtighedsstrategier og beslutninger. Virksomheder kan med fordel se på den rapporterede data som en værdifuld ressource, der kan bruges til at optimere deres forretningsprocesser og styrke deres konkurrenceevne.
Datamodeller kan hjælpe virksomheder med at bruge de indsigter, der kommer fra deres “esg-rapporteringspipeline”, til at identificere områder med potentiale for forbedring og træffe målrettede tiltag for at optimere på tværs af områder; produktion, drift, medarbejderglæde, kundeengagement – you name it.
En omfattende dataindsamlingsproces og sunde datafundamenter er ikke kun afgørende for at effektivisere rapporteringsindsatsen af reguleringerne, men fungerer også som fundamentet for evidensbaserede muligheder fremadrettet.
Vi kommer ikke udenom at skulle investere i vores datafundamenter og vores datakultur – det er politisk bestemt fra EU. Det er nu op til virksomhederne at få det bedste ud af den investering på en effektiv og strategisk måde og gerne på en måde, der gavner planeten og alle os andre
