Hype er for it-branchen, hvad narkotika er for narkomaner, og hype har igen ramt bitcoin og ideen om betalinger uden om den finansielle sektor.
Samtidig oplever fin-tech industrien i Silicon Valley et boom og investorerinteresse. Disruption i den finansielle sektor drejer sig om den virtuelle finansielle sektor og applikationer til betalingsoverførsel, handelsplatforme og mere komplicerede finansielle produkter.
Bitcoin søger at skabe en ny form for penge:
”Bitcoin bryder nationalstaternes monopol på at trykke penge og dermed deres magt til at definere pengenes værdi”, ifølge bitcoinpenge.dk
Staten vil have privates fortjeneste
Igennem udstedelse af bitcoins opnår udstederne "seignorage" – en gevinst i form at selve pengenes værdi fratrukket marginale omkostninger. Denne gevinst vil staten og centralbanker ikke på længere sigt lade private sikre sig. Det ville svare til at privatisere den amerikanske centralbank og lade private sikre sig værdien af nyudstedte dollar.
Hvad er seignorage? Det at udstede/skabe penge er en proces, der gennem historien har været omgærdet af megen mystik. De første egentlige penge blev udstedt af fyrster i oldtiden. Dengang blev værdien af mønterne typisk sikret gennem deres værdi i ædelt metal som guld eller sølv. En mønt indeholdt sin værdi i metal. Den romerske denar bestod af ca. 4,5 gram sølv og havde sølvets værdi. En aureas var en guldmønt, der havde værdi af 25 denarer.
Seignorage kommer af ordet seignor – fyste – og strammer fra middelalderens europæiste fyrster. Den oprindelige form for seignorage opstod, da man begyndte at blande mindre ældre metaller i og gøre guld- og sølvprocenten mindre. Mønten havde fuld værdi, men krævede mindre værdi i form af metal i mønten.
Den moderne udgave af seignorage opstod, da man i nyere tid gik bort fra guldet - ophævede guldindløseligheden af sedler, der havde afløst de gamle guldmønter. Det skete i England i tiden mellem de to verdenskrige, og USA gik fra guldet i 1971.
Den amerikanske centralbank kan udstede dollar uden at have guldværdier bag valutaen. Det samme gælder kroner og euro og stort set alle andre valutaer i verden. Det giver en helt særlig gevinst til centralbankerne. Man kan udstede penge og betale med dem – også elektroniske penge – uden at have værdier bag. Billedligt talt kan man købe et slot til 50 mio. kr. ved at betale med penge, centralbanken har skabt ud af den blå luft. Der er dog grænser i form af inflation ved pengeskabelse, så seddelpressen kan ikke bare løbe løbsk som i Tyskland under hyperinflationen i 1920erne.
Dertil kommer muligheder for at købe rentebærende fordringer uden at skulle stifte gæld. Man skaber bare pengene og køber obligationer eller overtager gæld og tjener penge på renten.
Det er med andre ord smart at skabe penge. Derfor er det i dag kun stater, der har ret til at skabe penge. Lige indtil Bitcoin.
Massiv gevinst i vente
Hvis bitcoin bliver alment accepteret som betalingsmiddel på lige fod med kroner, dollar eller peso, vil skaberne af bitcoin stå til en massiv gevinst. Der kan i alt blive skabt 21 mio. bitcoins. Det bruger Bitcoin som et argument for, at bitcoin er inflationssikret. Sikkert rigtigt, men det betyder også, at bitcoin alt andet lige gennem deres anvendelse vil stige til en meget høj værdi, hvis de anvendes. Derfor klandrer man også bitcoin for at være et pyramidespil, selv om det egentligt ikke er det.
Bliver bitcoin for alvor en succes, vil international regulering bringe denne type betalingsmiddel under nationalstaternes og de internationale monetære organisationers kontrol. En helt fri valuta udenfor staternes kontrol kan man godt opgive. Det vil give staterne en lang række problemer, som i dag allerede er hæftet på bitcoins i form at hvidvaskning, organiseret kriminalitet, og statsløse penge som vil være perfekte til at finansiere terrorisme og oprørsbevægelser.
Oplagt at skabe global valuta
Bitcoin bygger dog på en meget interessant teknologi i form af "block chains", hvor man gennem en offentlig og en privat krypteringsnøgle gør det muligt at tracke en bitcoin helt tilbage til den første transaktion og sikre sig mod at fremstille falske bitcoin. Det bliver en meget væsentlig del af fin-tech-industrien og nye finansielle ydelser og disruption i finanssektoren.
Betalinger, clearing og transaktioner kan blive langt lettere med teknologien, og det kunne også være grundlaget for en global valuta basseret på IMF's SDR (Special Drawing Rights) eller en lignende global standard. Det vil være oplagt at skabe en global digital valuta.
Samtidig oplever fin-tech industrien i Silicon Valley et boom og investorerinteresse. Disruption i den finansielle sektor drejer sig om den virtuelle finansielle sektor og applikationer til betalingsoverførsel, handelsplatforme og mere komplicerede finansielle produkter.
Bitcoin søger at skabe en ny form for penge:
”Bitcoin bryder nationalstaternes monopol på at trykke penge og dermed deres magt til at definere pengenes værdi”, ifølge bitcoinpenge.dk
Staten vil have privates fortjeneste
Igennem udstedelse af bitcoins opnår udstederne "seignorage" – en gevinst i form at selve pengenes værdi fratrukket marginale omkostninger. Denne gevinst vil staten og centralbanker ikke på længere sigt lade private sikre sig. Det ville svare til at privatisere den amerikanske centralbank og lade private sikre sig værdien af nyudstedte dollar.
"Den oprindelige form for seignorage opstod, da man begyndte at blande mindre ældre metaller i og gøre guld- og sølvprocenten mindre. Mønten havde fuld værdi, men krævede mindre værdi i form af metal i mønten."
Hvad er seignorage? Det at udstede/skabe penge er en proces, der gennem historien har været omgærdet af megen mystik. De første egentlige penge blev udstedt af fyrster i oldtiden. Dengang blev værdien af mønterne typisk sikret gennem deres værdi i ædelt metal som guld eller sølv. En mønt indeholdt sin værdi i metal. Den romerske denar bestod af ca. 4,5 gram sølv og havde sølvets værdi. En aureas var en guldmønt, der havde værdi af 25 denarer.
Seignorage kommer af ordet seignor – fyste – og strammer fra middelalderens europæiste fyrster. Den oprindelige form for seignorage opstod, da man begyndte at blande mindre ældre metaller i og gøre guld- og sølvprocenten mindre. Mønten havde fuld værdi, men krævede mindre værdi i form af metal i mønten.
Den moderne udgave af seignorage opstod, da man i nyere tid gik bort fra guldet - ophævede guldindløseligheden af sedler, der havde afløst de gamle guldmønter. Det skete i England i tiden mellem de to verdenskrige, og USA gik fra guldet i 1971.
"Det er med andre ord smart at skabe penge. Derfor er det i dag kun stater, der har ret til at skabe penge. Lige indtil bitcoin"
Den amerikanske centralbank kan udstede dollar uden at have guldværdier bag valutaen. Det samme gælder kroner og euro og stort set alle andre valutaer i verden. Det giver en helt særlig gevinst til centralbankerne. Man kan udstede penge og betale med dem – også elektroniske penge – uden at have værdier bag. Billedligt talt kan man købe et slot til 50 mio. kr. ved at betale med penge, centralbanken har skabt ud af den blå luft. Der er dog grænser i form af inflation ved pengeskabelse, så seddelpressen kan ikke bare løbe løbsk som i Tyskland under hyperinflationen i 1920erne.
Dertil kommer muligheder for at købe rentebærende fordringer uden at skulle stifte gæld. Man skaber bare pengene og køber obligationer eller overtager gæld og tjener penge på renten.
Det er med andre ord smart at skabe penge. Derfor er det i dag kun stater, der har ret til at skabe penge. Lige indtil Bitcoin.
Massiv gevinst i vente
Hvis bitcoin bliver alment accepteret som betalingsmiddel på lige fod med kroner, dollar eller peso, vil skaberne af bitcoin stå til en massiv gevinst. Der kan i alt blive skabt 21 mio. bitcoins. Det bruger Bitcoin som et argument for, at bitcoin er inflationssikret. Sikkert rigtigt, men det betyder også, at bitcoin alt andet lige gennem deres anvendelse vil stige til en meget høj værdi, hvis de anvendes. Derfor klandrer man også bitcoin for at være et pyramidespil, selv om det egentligt ikke er det.
"En helt fri valuta udenfor staternes kontrol kan man godt opgive."
Bliver bitcoin for alvor en succes, vil international regulering bringe denne type betalingsmiddel under nationalstaternes og de internationale monetære organisationers kontrol. En helt fri valuta udenfor staternes kontrol kan man godt opgive. Det vil give staterne en lang række problemer, som i dag allerede er hæftet på bitcoins i form at hvidvaskning, organiseret kriminalitet, og statsløse penge som vil være perfekte til at finansiere terrorisme og oprørsbevægelser.
Oplagt at skabe global valuta
Bitcoin bygger dog på en meget interessant teknologi i form af "block chains", hvor man gennem en offentlig og en privat krypteringsnøgle gør det muligt at tracke en bitcoin helt tilbage til den første transaktion og sikre sig mod at fremstille falske bitcoin. Det bliver en meget væsentlig del af fin-tech-industrien og nye finansielle ydelser og disruption i finanssektoren.
Betalinger, clearing og transaktioner kan blive langt lettere med teknologien, og det kunne også være grundlaget for en global valuta basseret på IMF's SDR (Special Drawing Rights) eller en lignende global standard. Det vil være oplagt at skabe en global digital valuta.
