Hvad er der særligt ved dig?
Det kræver en aktiv indsats at undgå at ende i en anonym position som en Unilever eller Nestlé. A house of brands uden aktiv rolle og værdi. Det er fint nok, hvis det er det, man vil, men de fleste virksomheder ønsker nok overordnet at samle værdien i noget, der er mere tidsvarende end usammenhængende produkter.
Selv tidligere tiders stærkt corporate virksomheder som Novo er i dag mest kendetegnet ved sine produkter og udviklinger. Det er dem, der bliver talt om og dem, som flytter aktiekurven. Men da det jo ikke er produkterne, der er børsnoteret, har det sin vigtighed at være markant som virksomhed - med en stærk personlighed og kendte og unikke værdier.
Selvbedrag hånd i hånd
Problemet er, at på den korte bane virker det enkelt og økonomisk favorabelt med en fremskudt salgsdisk. Og digital marketing bilder man sig nærmest ind er gratis.
Økonomifolk med administrativ orientering og uden holistisk overblik gnider sig i deres hvide hænder, og dem er der mange af i dagens virksomheder. De myldrede frem som mos i en græsplæne under den sidste finansielle krise, og de er lige så svære at komme til livs. Der sidder nemlig også en masse af dem i bestyrelserne. De føler sig dejligt trygge i hinandens selskab, hvilket der bestemt ikke er nogen grund til.
Jeg har været så heldig gennem mit faglige liv at møde mange CEO’s og CMO’s, der kender forskel på ledelse og lederskab. Nysgerrige, reflekterende folk, der havde selvværdet godt nok på plads til ikke at være bange for at få deres verdensbillede udfordret, og som åbent erkendte egne begrænsninger.
Benene foran hovedet
Når man omgiver sig med mennesker, der har kompetencer og orientering som en selv, så mister man fornemmelsen for, hvor man egentlig er.
Man overbeviser hinanden om egne fortræffeligheder, om, at retningen er rigtig, og mister den indsigtsfuldes kloge tvivl.
Det virker absurd, at man ikke udfordrer sig selv med nogle anderledes kompetencer. Det er jo i blandingen af refleksioner og viden, at idéerne og det unikke uventede opstår.
Idéer anses som farlige og kunder som dumme
Jeg forstår ikke den manglende nysgerrighed man ser, særligt i større virksomheder og særligt i børsnoterede virksomheder, med en bestyrelse, der skriger på vækst i form af økonomi. Dette ret generiske vækstmantra kommer til at styre beslutningerne i stigende grad.
Hvor man for bare 10-12 år siden stadig arbejdede med forretningsstrategier, der ikke kun rummede kortsigtet økonomisk fokus, og stadig forstod, at vækst kun kommer hvis kunderne gider finansierer den, så ser man i dag en loppetorvsmentalitet, hvor man totalt tilsidesætter selv de mest væsentlige strategiske komponenter for at nå de oppustede og kortsigtede mål, som bestyrelsen hævder at markedet forventer.
Der er ikke noget at sige til, at aktiemarkedet er blevet så volatilt som det er.
Og det bliver ikke anderledes, før virksomhederne igen begynder at tage sig selv og deres dybere klangbund alvorligt og øger deres interesse for, hvad der er, eller hvad, der skal være det særlige ved dem og deres relation til det eneste provenuskabende element. Kunderne.
Det kræver en aktiv indsats at undgå at ende i en anonym position som en Unilever eller Nestlé. A house of brands uden aktiv rolle og værdi. Det er fint nok, hvis det er det, man vil, men de fleste virksomheder ønsker nok overordnet at samle værdien i noget, der er mere tidsvarende end usammenhængende produkter.
Selv tidligere tiders stærkt corporate virksomheder som Novo er i dag mest kendetegnet ved sine produkter og udviklinger. Det er dem, der bliver talt om og dem, som flytter aktiekurven. Men da det jo ikke er produkterne, der er børsnoteret, har det sin vigtighed at være markant som virksomhed - med en stærk personlighed og kendte og unikke værdier.
Selvbedrag hånd i hånd
Problemet er, at på den korte bane virker det enkelt og økonomisk favorabelt med en fremskudt salgsdisk. Og digital marketing bilder man sig nærmest ind er gratis.
Økonomifolk med administrativ orientering og uden holistisk overblik gnider sig i deres hvide hænder, og dem er der mange af i dagens virksomheder. De myldrede frem som mos i en græsplæne under den sidste finansielle krise, og de er lige så svære at komme til livs. Der sidder nemlig også en masse af dem i bestyrelserne. De føler sig dejligt trygge i hinandens selskab, hvilket der bestemt ikke er nogen grund til.
Jeg har været så heldig gennem mit faglige liv at møde mange CEO’s og CMO’s, der kender forskel på ledelse og lederskab. Nysgerrige, reflekterende folk, der havde selvværdet godt nok på plads til ikke at være bange for at få deres verdensbillede udfordret, og som åbent erkendte egne begrænsninger.
Benene foran hovedet
Når man omgiver sig med mennesker, der har kompetencer og orientering som en selv, så mister man fornemmelsen for, hvor man egentlig er.
Man overbeviser hinanden om egne fortræffeligheder, om, at retningen er rigtig, og mister den indsigtsfuldes kloge tvivl.
Det virker absurd, at man ikke udfordrer sig selv med nogle anderledes kompetencer. Det er jo i blandingen af refleksioner og viden, at idéerne og det unikke uventede opstår.
Idéer anses som farlige og kunder som dumme
Jeg forstår ikke den manglende nysgerrighed man ser, særligt i større virksomheder og særligt i børsnoterede virksomheder, med en bestyrelse, der skriger på vækst i form af økonomi. Dette ret generiske vækstmantra kommer til at styre beslutningerne i stigende grad.
Hvor man for bare 10-12 år siden stadig arbejdede med forretningsstrategier, der ikke kun rummede kortsigtet økonomisk fokus, og stadig forstod, at vækst kun kommer hvis kunderne gider finansierer den, så ser man i dag en loppetorvsmentalitet, hvor man totalt tilsidesætter selv de mest væsentlige strategiske komponenter for at nå de oppustede og kortsigtede mål, som bestyrelsen hævder at markedet forventer.
Der er ikke noget at sige til, at aktiemarkedet er blevet så volatilt som det er.
Og det bliver ikke anderledes, før virksomhederne igen begynder at tage sig selv og deres dybere klangbund alvorligt og øger deres interesse for, hvad der er, eller hvad, der skal være det særlige ved dem og deres relation til det eneste provenuskabende element. Kunderne.
