ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Unge stiller nye krav til de virksomheder, som de vil investere i”

Mænd fortsat stærkt overrepræsenterede i de øverste ledelseslag. Ser man på repræsentationen af kvindelige ledere med en ikkevestlig baggrund, bliver billedet endnu mere alvorligt. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Mænd fortsat stærkt overrepræsenterede i de øverste ledelseslag. Ser man på repræsentationen af kvindelige ledere med en ikkevestlig baggrund, bliver billedet endnu mere alvorligt. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Jeg er en del af den unge generation, som i disse år gør entré på det danske arbejdsmarked. Mens vi gør vores indtog, ses der også en markant ændring i prioriteterne for, hvad der vægtes højt hos virksomheder i dag.

Men helt ny forskning fra tænketanken Equalis viser tydeligt, at selvom der er sket fremskridt, stagnerer vi stadig i forhold til diversitet og inklusion i dansk erhvervsliv.

I Danmark er mænd fortsat stærkt overrepræsenterede i de øverste ledelseslag. Indskrænker man regnestykket til repræsentationen af kvindelige ledere med en ikkevestlig baggrund, bliver billedet endnu mere alvorligt.

Som ung rådgiver i finanssektoren møder jeg hver dag arvinger og investorer på min egen alder. Jeg oplever derfor, hvordan unge – mig selv inkluderet – stiller krav til de virksomheder, de vælger at investere i. Disse krav går ud over økonomisk gevinst og er rodfæstet i etiske principper om transparens, socialt ansvar og diversitet.

Investeringerne bunder ikke i et ønske om at opfylde kvoter eller skabe et godt image, men nærmere i at anerkende og fremme de talenter, perspektiver og innovationer, som et mangfoldigt team bidrager med.

Det er afgørende, at virksomheder tilpasser sig denne forandring for at sikre økonomisk succes, men også for at opbygge stærke, personlige relationer med den kommende generations forbrugere og arbejdsstyrke.

Forretningsmulighed

En tilpasning til den unge generations værdier er ikke kun en etisk forpligtelse, men også en strategisk forretningsmulighed. Talrige undersøgelser viser, at diversitet kan ses direkte på bundlinjen. McKinsey fremhæver eksempelvis i en rapport, at virksomheder med etnicitet- og kønsdiversitet i deres ledelsesteam generelt oplever større rentabilitet.

Ved at omfavne og fremme stærke værdier lever virksomheder ikke kun op til de forventninger, som den unge generation stiller; de sikrer også deres egen relevans og succes i fremtiden. Virksomheder, der forstår at navigere i dette skift, vil finde sig bedre positioneret til at møde fremtidens udfordringer og muligheder.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis