2023 satte en tyk streg under, at Danmarks grønne styrkeposition er under pres. At vores danske, grønne arbejdspladser er truede.
I både USA, Kina og Europa ses fremtidens grønne industrier som strategiske sektorer, og lande poster derfor milliarder og atter milliarder i støtte til industrivirksomheder inden for især den grønne omstilling. Den amerikanske Inflation Reduction Act vurderes at give amerikanske virksomheder statsstøtte for omkring 390 mia. dollar.
Det er som udgangspunkt en god ting, at USA stempler ind i klimakampen, for klimaforandringerne er vor tids største udfordring. Og det er godt for amerikanske lønmodtagere, der har udsigt til flere nye, grønne arbejdspladser.
Men der er en anden side af mønten. For det sætter Danmarks grønne styrkepositioner under pres. Vi må ikke efterlades på perronen, når virksomhederne skal beslutte, hvor fremtidens grønne investeringer skal placeres. Derfor skal vi stemple ind.
“Som et lille land med en åben økonomi har vi ikke råd til at sidde tilbage med hænderne i skødet
Den grønne industri beskæftiger tusindvis af lønmodtagere i Danmark. Der er meget på spil. Det er vigtigt, at vi fastholder vores styrkepositioner, så den grønne omstilling bliver ved med at skabe grønne, danske industriarbejdspladser.
Derfor vil regeringen forsvare og forstærke de grønne styrkepositioner. Det gør vi med 1 mia. kr. til en midlertidig, målrettet og grøn investeringsordning. En investeringsordning, der er målrettet virksomheder, der investerer i nye, danske produktionsarbejdspladser inden for produktion af vindmøller, komponenter til vindmøller og elektrolyseteknologi til power-to-x.
Det er et nødvendigt træk. For EU er trådt ind i det grønne, globale kapløb ved at lempe mulighederne for statsstøtte. Den danske ordning lægger sig således op af de nye muligheder, som EU-Kommissionen har givet frem til 2025 for at støtte investeringer i nye produktionsfaciliteter inden for udvalgte grønne industrier. Som et lille land med en åben økonomi har vi i sådan en situation ikke råd til at sidde tilbage med hænderne i skødet. Og ved at fokusere på vindmøller og elektrolyseteknologi målretter vi der, hvor vi er stærke i Danmark.
Denne form for statsstøtte er ikke noget, vi har tradition for i Danmark. Og de nye regler fra EU er ikke groet i en dansk baghave. Men vi må indse, at statsstøtte er blevet et internationalt konkurrencevilkår.
Derfor må vi forholde os til verden, som den ser ud – ikke som vi ville ønske, den var. Når vores virksomheder kommer under pres fra toldmure, restriktioner og konkurrenter med statslig finansiering i ryggen, må vi insistere på at forsvare danske, grønne styrkepositioner.
Og virkeligheden er den, at statsstøtte igen spiller en helt anden rolle i industripolitikken. Det er blevet et redskab, som de store økonomier for alvor hiver op af skuffen. Og ikke kun pga. det erhvervspolitiske, men i lige så høj grad ud fra geopolitiske betragtninger om forsyningssikkerhed og vigtigheden af strategisk autonomi.
Til februar er det to år siden, at Putin startede sin forfærdelig invasion, der skabte ustabilitet og rædsel i Europa og resten af verden. Ruslands greb om energien i Europa blev pludselig tydelig for alle. Energipriserne steg kraftigt. Inflationen tog yderligere fart. Krigen viste os, at erhvervspolitik, energipolitik og sikkerhedspolitik for alvor er bundet uløseligt sammen.
Samtidig kan virksomheder i Europa mærke det kinesiske greb om sjældne råstoffer som gallium og germanium og deres nye restriktioner af adgangen til dem. Kina er også på få år lykkedes med at sætte sig på verdensmarkedet for solceller og har nu også på vindområdet over halvdelen af verdensmarkedet.
Vi skal derfor se i øjnene, at den nye geopolitiske situation kalder på, at vi fører en langt mere aktiv industri- og erhvervspolitik. Det gælder ikke mindst ift. fremtidens grønne teknologier. Både hvis den grønne omstilling også i fremtiden skal skabe grønne, danske arbejdspladser og for at sikre vores forsyningssikkerhed.
Her kan den nye, grønne investeringsordning give et nødvendigt rygstød til den industriproduktion, der skal føde ind i morgendagens grønne energisystemer, som gør vores fælles fremtid grønnere. Men det står ikke alene. Vi skal arbejde for, at den røde løber er rullet ud for vores produktionsvirksomheder.
Det skal være nemt og hurtigt at investere i fremtidens produktion på dansk jord. Lange sagsbehandlingstider og godkendelsesprocesser må ikke bremse væksten. Ellers risikerer vi, at fremtidens grønne vækst og grønne arbejdspladser går Danmark forbi.
