Med EU’s nye direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) har vi – omsider – fået et præcist og fælles sprog for bæredygtighed.
Det er stort. Opgaven er nu, at vi lærer at tale dette sprog bedst muligt. På den måde sikrer vi, at direktivet skaber værdi og ikke ender som (endnu) en tjekliste for ledere og virksomheder.
Direktivet baserer sig på esg-rammeværket og kræver derfor, at større virksomheder rapporterer om deres miljøaftryk, sociale og ledelsesmæssige forhold. Med 1100 mere eller mindre frivillige rapporteringspunkter fordelt på 12 standarder kommer vi rundt om alle tænkelige aspekter af bæredygtighed i en virksomhed.
Prisen for at indføre direktivet i dansk erhvervsliv? Omkring 6 mia. kr. i direktivets første år og 5 mia. de efterfølgende år. Og tallet gælder kun de omkring 2300 store virksomheder, som er direkte omfattede.
Beløbet for smv’er kender vi ikke. Men potentielt set kan hele erhvervslivet i Danmark blive ramt af nye krav om rapportering, fordi mange mindre virksomheder indgår i de større virksomheders værdikæder.
“Klæder vi ledere og medarbejdere godt nok på til denne opgave, kan det i den grad vise sig at være en god investering
5-6 mia. er mange penge. Men direktivet er vedtaget, og derfor gælder det om hurtigst muligt at sikre, at de økonomiske og menneskelige ressourcer, der skal bruges i virksomhederne, bliver omsat til en aktiv investering i at fremtidssikre virksomheder til den gennemgribende omstilling, samfundet står over for.
Opgaven bliver derfor at vende direktivets krav fra byrde til mulighed. Og klæder vi ledere og medarbejdere godt nok på til denne opgave, kan det i den grad vise sig at være en god investering.
Generelt er der opbakning til rapportering af bæredygtighed blandt danske ledere. Ifølge svar fra erhvervsledere, som er medlemmer af Lederne, er hele 85 pct. af dem, der allerede rapporterer i et eller andet omfang, positive over for det. Rapportering giver generelt fordele, siger de. Det understøtter virksomhedens egen omstilling og gør den mere attraktiv over for kunder, investorer, medarbejdere etc.
EU’s CSRD handler netop om dette – det strategiske og forretningskritiske. For et overordnet fokus er, at virksomheder rapporterer om egne risici og muligheder i den bæredygtige omstilling. Og der er immervæk mange af begge dele.
Når det gælder risici, vil CSRD kræve, at lederne forholder sig til virksomhedens kritiske afhængigheder af naturens ressourcer eller til arbejdsstyrkens trivsel. Og når det gælder muligheder, skal lederen i rapporteringen forholde sig til potentialer for at optimere og øge værdiskabelse.
Det kan handle om arbejdet med trivsel og inklusion, overblik over ressourcestrømme og at kunne optimere og spare penge eller omlægge produktionen. Rapporteringen kan føre til større bevidsthed om sunde og langtidsholdbare ledelsespraksisser.
CSRD skal ideelt set hjælpe ledere med at navigere i de omfattende risici – men også muligheder – som den bæredygtige omstilling giver os.
Skal CSRD skabe værdi, må vi altså bevæge os ud over enhver “tjekliste” eller “compliance”-tænkning, og se det som en unik mulighed for at synliggøre sårbarheder, undgå ikkebæredygtige afhængigheder og til at understøtte fundamentet for en sund forretning: Trivsel hos medarbejdere, mindre stress, en veluddannet arbejdsstyrke og optimering af materialebrug og ressourcer.
Alt dette som ellers kan være svært at lede og forandre, når man ikke har tal og data på det.
Jeg taler med ledere, der ville ønske, at esg og CSRD var obligatorisk viden på både ordinære uddannelser og efteruddannelse. På den måde kan man tale “bæredygtigsk” på tværs af afdelinger i en virksomhed, men i lige så høj grad på tværs af sektorer, virksomhedsstørrelser, og ja endda lande.
Kun 13 pct. af danske ledere kender “i høj grad” til dette gennemgribende direktiv. Derfor bliver det en vigtig opgave for både myndigheder og erhvervsorganisationer at sikre en bred oplysningskampagne om direktivet, og hvordan det kan vendes til en mulighed. De 5-6 mia. må ikke ende som penge ud ad vinduet, men må ses som en investering.
Det er rigtig positivt, at der i den danske implementering af CSRD er afsat 40 mio. til vejledning af de omfattede virksomheder. Men fordi mange smv’er også bliver mødt af kravene, bør der også afsættes penge til dem.
