Selvom flertallet har det godt, er der flere og flere, der mistrives – eller scorer lavt på den mentale helbredsskala, som det hedder i sundhedsregi.
Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Siden 2010 er andelen, som mistrives, steget fra 10 pct. i 2010 til 13,2 pct. i 2017 – og igen til 17,4 pct. i 2021. Det skal vi gøre noget ved. Mistrivslen koster nemlig dyrt – både for den enkelte og for samfundet. I gennemsnit lever dem, som mistrives, to-tre år kortere. De får tilkendt flere førtidspensioner, og de er markant mere syge. Tilsammen koster mistrivslen samfundet ikke mindre end 20 mia. kr. i tabt produktion årligt. De skal vi gøre noget ved.
“Trivsel som ung skaber bedre forudsætninger for også at trives senere i livet
Selvom størstedelen af unge i dag har et godt mentalt helbred, viser rapporten, at problemet er størst blandt de unge. Og et studie, som Vive udarbejdede for DA og Lederne i 2022, viste, at unge, der mistrives, risikerer at få en svær start på voksenlivet med dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet samt en markant lavere indkomst resten af livet. Kort sagt er der altså meget at hente ved øget trivsel.
Både i forhold til øget livskvalitet, men også økonomisk for den enkelte og for samfundet. Vi ved, at trivsel som ung skaber bedre forudsætninger for også at trives senere i livet. Så kan vi styrke trivslen i det unge år, vil andelen som mistrives senere i livet forventeligt også falde.
I DA mener vi, at der er brug for at få sat nogle politiske måltal for unges trivsel. Endnu vigtigere er det dog, at vi bliver klogere på området først. Derfor har vi i DA før foreslået, at man opretter et videnscenter for trivsel, så vi kan få den nødvendige viden om, hvor mistrivslen optræder, og hvad årsagerne er til den.
Problemet skal løses. Derfor hilser vi regeringens fokus på særligt unges trivsel meget velkommen samt den varslede kommission for det gode børne- og ungdomsliv.
Skal vi løse den stigende mistrivsel i befolkningen, kræver det en bred indsats med inputs fra mange aktører.
