ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | TDC-direktør: Uvidenhed gør, at danskerne går glip det fulde potentiale af online-arbejdet

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Tre år med hjemmearbejde og videomøder har ikke kun lært mig at dele skærm med mine kolleger og huske at unmute min mikrofon, når jeg skal sige noget. Det har også lært mig, at fremtidens arbejdsplads er grænseløs og fleksibel. Hvad der startede som en nødløsning på at arbejde under nedlukningen, er i dag blevet en gave, der gavner medarbejdere, virksomheder og samfundet.

Som administrerende direktør ved jeg, at samarbejde er en forudsætning for succes i enhver organisation, og hos TDC Erhverv er det derfor vores vigtigste opgave at skabe rammerne for det bedst mulige samarbejde – fysisk såvel som virtuelt. Cisco og vi har foretaget en befolkningsundersøgelse for at finde ud af, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for hjemmearbejde.

60 pct. af danskerne hiver deres arbejdscomputer med hjem mindst en gang om ugen. De positivt afledte effekter er tydelige

Undersøgelsen viser, at 60 pct. af danskerne hiver deres arbejdscomputer med hjem mindst en gang om ugen. De positivt afledte effekter er tydelige. I gennemsnit har danskerne dagligt sparret 33 minutter på at skifte fysiske møder ud med online møder. Minutter, der tidligere blev brugt i trafik eller andre forstyrrelser, der hverken skaber værdi for medarbejderen eller virksomheden. Tid, der nu kan bruges på familien, en løbetur, etc.

Men selvom vi allerede høster frugterne af den større frihed til selv at strukturere sit arbejdsliv, så kan vi blive langt bedre. Hver tredje dansker efterspørger en whiteboard-løsning i forbindelse med online møder. Dette er bemærkelsesværdigt, da denne løsning allerede findes, men det gør kendskabet tilsyneladende ikke. Med andre ord er vi ikke gode nok til at udnytte de mange muligheder.

Det tyder på, at vi skal skabe bedre forudsætninger for det moderne arbejdsliv, som danskerne tydeligvis skal bede om. Det gør vi først og fremmest ved at investere i uddannelse af virksomheder, ledere og medarbejdere, så vi kan udnytte online samarbejdsværktøjers muligheder og den vej igennem skabe et mere succesfuldt online sam(arbejde).


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis