Med adgang til en bred vifte af private og offentlige finansieringsmuligheder og accelerators er det ikke overraskende, at Danmark er rangeret som et afde ti bedstesteder i verden at stifte en virksomhed.
For virkelig at blive en stor startupnation, hvor nye virksomheder blomstrer og bidrager positivt til økonomien, kræver det, at vi fjerner én stor hindring, som danske startups i de tidlige stadier stadig står over for: Begrænset adgang til dansk venturekapital. Kun 31 pct. af tidlige investeringer i Danmark er kommet fra lokale kilder siden 2017 sammenlignet med 36 pct. i Finland, 37 pct. i Norge og 43 pct. i Sverige.
Derimod har Danmark den højeste indenlandske andel af venturekapital på senere stadier i Norden. Det betyder, at danske virksomheder, der søger kapital til at skabe vækst, ofte må søge investorer uden for vores grænser, før de får danske investorer med om bord længere henne ad vejen.
Det var også vores erfaring hos Because. Og som førstegangsstifter i Danmark var det ikke en udfordring, jeg havde forventet at stå over for. Ja, vi fandt til sidst fantastiske partnere i et par danske business angels og i københavnske Ugly Duckling Ventures, som ledte vores seneste runde sammen med Estlands Superangel og Curiosity VC fra Holland.
Men vores indledende finansiering kom fra deltagelse i den amerikansk baserede Alchemist Accelerator.
Faktum er, at den begrænsede tilgang til VC-finansiering i Danmark skaber en uforholdsmæssig ubalance mellem dem, der finansierer, og iværksættere, hvor tidlige startups ofte må acceptere ikke konkurrencedygtige investeringsvilkår for at få adgang til kapital indenlands, hvilket skaber en kontraproduktiv start på den lange venturerejse herfra.
Økosystemet er svært foreneligt med en mere amerikanskinspireret, høj vækst/høj skala mentalitet. Mens det ikke er målet for alle startups, bør dem, der forfølger denne model, kunne satse og regne med tidlig støtte fra danske investorer, uden at de først skal henvende sig til internationale investeringskilder for at kunne sikre favorable danske investeringsvilkår i senere stadier – hvis de overhovedet vender tilbage til Danmark givet den internationale start.
Vi er ikke de eneste, der har bemærket det her problem. I 2019 delte f.eks. topchef i Reach Physio, James Read, sine tanker om det “legacy mindset”, derholder danske startupstilbage. Han mente, investorer her primært nyder fordel ved, at den danske scene p.t. er et lukket, isoleret miljø, især for tidlig finansiering.
Nogle vil måske mene, at hvis startups ikke kan lide det danske finansieringsmiljø, er de frie til at se mod Europa og resten af verden, ligesom vi gjorde i Because.
Men det er et unødvendigt benspænd, der forhindrer nye virksomheder i at opstarte og blive i Danmark. Tænk bare på danske “enhjørninger”-startups med en værdiansættelse på over 1 mia. dollar.
Siden år 2000 har Danmark været hjem for 13 enhjørninger, men kun fire (31 pct.) er siden blevet i landet. Sverige har derimod beholdt 91 pct. af sine 32 enhjørninger.
For at blive den store startupnation, vi både ønsker og bør være, må vi finde bedre måder at fordre indenlandsk investering. Det begynder med at genopfinde, hvordan danskerne investerer deres penge, hvilket lyder mere uoverskueligt, end det faktisk er.
I Danmark investerer vi tungt i vores pensioner, og selvom organisationer som ATP for nylig har øget procentdelen af unoterede virksomheder allokeret i deres porteføljer til 23 pct., bliver investering i virksomheder i de tidlige faser kraftigt begrænset pga. krav på garantier og minimumsbeløb, der må investeres.
Privatpersoner i Danmark har heller ikke meget incitament til at investere i danske startups. Kapitalgevinstskatter så høje som 42 pct. for gevinster og udbytter fra aktier over blot 58.900 kr. er jo vores virkelighed her.
Til sammenligning er den sats i Sverige 25 pct., og fem sjettedele af det beregnede tab kan trækkes fra med 70 pct. Når investorer kan mindske tab gennem fradrag, er de mere åbne for at investere i startups og deres højere risiko- og belønningsprofiler.
Og med vores skattesystem er det ofte svært at trække succesrige danske stiftere med kapital tilbage til landet for at finansiere, rådgive og videreføre de kommende generationer.
Som vækstorienteret stifter (næsten) i begyndelsen af sin rejse anerkender jeg, at opnåelse af enhjørningestatus vil kræve meget hårdt arbejde, beslutsomhed og ærligt talt også held.
Men det slår mig også, at danske iværksættere i øjeblikket står over for en ekstra barriere, når de konkurrerer mod virksomheder i lande, hvor finansiering er mere tilgængelig og attraktiv. Så lad os ændre dette. Indtil da er min besked til stiftere på en lignende rejse som vores, at selvom det måske føles som en mere udfordrende bakke at bestige, så vær ikke bange for at søge den internationale investering.
Det kan i virkelighed være katalysatoren til at gøre sig til herhjemme også.
