Det er næppe gået nogens næse forbi, at økonomien har været i hopla, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor godt Danmark kommer ud af en sammenligning med lande, vi normalt holder os op imod – i hvert fald på vækstfronten.
Dansk økonomi er vokset med 7,6 pct. siden fjerde kvartal 2019, umiddelbart før corona ramte Europa. Det er mere end de andre nordiske lande og USA og væsentlig mere end euroområdet. Også hvis man kigger på den økonomiske aktivitet i den mellemliggende periode, kommer Danmark stærkt ud. Kun Finland oplevede et ligeså beskedent fald i bnp under den første nedlukning i 2020.
Som om det ikke var grund nok til at finde klaphatten frem, så ligger der endnu en oprevision af herlighederne om hjørnet. Overskuddet på handelsbalancen blev for nylig opjusteret med 16 mia. kr. i 2022. Det svarer til 0,6 pct. af bnp, og når det bliver indarbejdet i væksttallene, vil det give et styrket billedet af det i forvejen meget stærke opsving i dansk økonomi.
“Dansk økonomi har set stærk ud over en bred kam igennem længere tid, men medicinalindustrien er den primære årsag til, at den økonomiske fremgang er fortsat i år
Dansk økonomi har set stærk ud over en bred kam igennem længere tid, men medicinalindustrien er den primære årsag til, at den økonomiske fremgang er fortsat i år. Uden den ville økonomien formentlig være skrumpet i første kvartal, da store dele af industrien nu mærker afmatningen i global industri.
Når det er sagt, så er den danske konkurrenceevne notorisk stærk. Overskuddet på handelsbalancen er bredt funderet i det faktum, at danske varer og tjenester er særdeles populære i udlandet, selvom de ekstreme tendenser, vi har set på handelsbalancen på det seneste, er trukket af medicin og søfragt.
Væksteventyret er dog endnu ikke kommet lønmodtagerne til gode. Lønnen som andel af bnp er faldet som en sten, også mere end det har været tilfældet i mange andre lande. Det skyldes ikke mindst den høje inflation og rederiernes massive indtjening. Udviklingen har afspejlet sig i forbruget, som også udgør en historisk set meget beskeden andel af den samlede økonomi. Men tendensen er ved at vende.
Lønningerne er på vej op, og inflationen er faldet med rekordfart som følge af billigere energi. Faktisk faldt inflationen i maj hurtigere, end siden 70’erne. Det meget hurtige gennemslag af energimarkedspriserne til forbrugerpriserne, som gjorde store indhug i købekraften sidste år, kommer nu forbrugerne til gode. El har ikke været billigere de seneste 14 år. Det er dog ikke mindst drevet af den midlertidige fjernelse af elafgiften, og når den bliver genindført i juli, stiger elpriserne igen.
Selvom mange af virksomhedernes omkostninger er faldet, og producentpriserne nu faktisk er en smule lavere end for et år siden, så flytter omkostningspresset nu over på løn i stedet. Bliver lønstigningerne så høje, at de overskygger de faldende råvarepriser, så er økonomien endnu ikke fri af problemerne, og vi kan skyde en hvid pil efter den bløde landing.
Viser inflationen sig derimod at komme ned, uden at det kræver en decideret opbremsning på arbejdsmarkedet, vil der endnu en gang være grund til at fejre dansk økonomi.
