Fornylig kom det frem, at Skatteministeriet endnu engang er involveret i et it-skandale, hvor budgettet for et nyt momssystem skrider med 360 mio. svarende til en 146 pct. prisstigning. Sagen melder sig i en lang række kuldsejlede offentlige it-projekter.
Det er ærgerligt, at den offentlige sektor sjældent tør bruge iværksættere, når den køber it-ydelser. I stedet benytter man store konsulenthuse. Der er ikke noget problem med konsulenter som sådan. Tværtimod kan vi næppe leve uden.
Men udfordringen med de store konsulenthuses løsninger er ofte, at konsulenter løser et projekt for så at gå videre til det næste. Iværksættere løser et problem og skalerer herefter løsningen til alle andre i andre markeder. Så hvor konsulenterne sælger timer og projekter, så skaber iværksættere løsninger, som kan skaleres.
Og kun projekter, der kan skaleres, kan blive til en stor forretning. Se bare de danske iværksættere som har skabt store virksomheder – Too Good To Go – alle restauranter har brug for at komme af med deres overskudsvarer.
Eller Zendesk – alle har brug for god kundeservice. Nu værdisat til 100 mia. kr. Hvis dette blot var løsninger til en enkelt butikskæde, så var det aldrig blevet til noget stort. Og var det aldrig blevet stort og velfungerende.
For jo flere brugere på en platform, desto flere ressourcer er der til at vedligeholde og optimere.
“Alle de store virksomheder, som vi har i Danmark, er opstået på et tidspunkt, hvor nye teknologier eller ny forskning har gjort det muligt
Alle nationer, alle kommuner og alle hospitaler i verden, de er eller skal alle i gang med at digitaliseres. Dette betyder, at de alle har brug for nye it-løsninger. Og her vil det med tiden blive løsninger, som er skabt skalerbare, så de er tilgængelige for alle.
Og virksomhederne bag dem vil være de helt store vindere. Om ti år vil jeg mene, at det meste af det skræddersyede vil være for dyrt at holde vedligeholde, og andre løsninger anvendt i mange lande vil være både bedre og billigere at skifte til. Tænk, hvis Danmark kunne skabe de løsninger? I dag begynder vi at se dette ske med startups i Sverige. Her er Doktor.se nu en del af en belgisk satsning omkring digital sundhed, og startuppen Kry, som er en digital lægeplatform, er nu værdisat til over 12 mia. kr. og skaleret til mange lande.
I Tyskland har de nu indført løsninger, hvor læger kan give recept på en app. Det bør vi også have i Danmark – dog i en mere ambitiøs version. Danmark er verdensførende, når det kommer til digitalisering og sågar også indenfor sundhedsdata.
Det giver grund til stolthed af de dygtige folk i det offentlige, som i tide har været visionære og truffet nogle gode beslutninger. Og samtidig forpligter det også, for vores muligheder er nu så store, og vi må ikke lade denne chance gå os forbi.
Vores nuværende strategi synes dog at være, at vi ser, hvad andre lande gør, og så kopierer vi lidt og lader os inspirere. Det, vi får ud af denne tilgang, svarer til, at fire lande før os havde lavet en ambitiøs plan for vindenergi. Efter fem år ville vi kopiere succesen.
I bedste fald ville denne strategi medføre, at vi havde verdens 20. største vindvirksomhed frem for verdens største (Vestas). Og måske ville vi ende op med vindmøllernes svar på IC4-toget. Heldigvis var der nogle mere visionære folk dengang, så Danmark gik forrest, og Danmark vandt stort på vind.
Der er (måske) OL til sommer. Når det kommer til konkurrencen i offentlige it-løsninger, så er der intet land med bedre guldchancer end Danmark. Og der er masser af guldmedaljer at kæmpe om.
Så lad os bare komme i gang. Lad os satse på talenterne, stoppe med at diskriminere dem og behandle dem som et hobbyprojekt og give dem en ordentlig bane at spille på, så de får succes og kan bringe stolthed og medaljer med hjem til Danmark. Virksomheder som Queue-it og Corti har vist vejen til dansk guld, men de er nogle af de få undtagelser, som har fået lov til at spille med om guldet og bygge globale virksomheder, hvor det offentlige har været afgørende for succesen.
Alle de store virksomheder, som vi har i Danmark, er opstået på et tidspunkt, hvor nye teknologier eller ny forskning har gjort det muligt.
De har været på det rette sted og på rette tid. Så timing og held er også en del af enhver stor succes. Havde familien Kirk Kristiansen i Billund set lyset i plastic ti år senere, så havde vi ikke haft Lego. Det samme er gældende for ølgæren i Carlsberg og insulinen i Novo Nordisk. Vi har et velfærdssamfund, som skal finansieres, og et stærkt erhvervsliv er afgørende for, at det kan lade sig gøre.
Så lad os komme i gang. Det skylder vi den næste generation og de svageste i vores samfund.
