Der er nok få, der vil bestride, at krypto er blevet mere og mere mainstream i løbet af de senere år. Men de færreste ved, at krypto i dag udgør en aktivklasse, der overstiger 1200 milliarder dollar med over 400 mio. brugere globalt. Den finansielle sektor har hidtil betragtet krypto som det vilde vesten og med god grund.
Men store, globale og veletablerede spillere begynder at se på krypto med nye øjne. Blackrock har annonceret en spot-bitcoin etf, og investeringsvirksomhederne Fidelity, Charles Schwab og Citadel har blandt andet investeret i kryptobørsen EDX, imens Deutsche Bank har ansøgt om en crypto custody licens i Tyskland.
Derudover afslutter den Europæiske Central Bank i efteråret deres indledende analysefase i forhold til at skabe en digital euro.
Det er normalt, at lovgivningen følger efter innovation, og jeg ved af erfaring, at regulering er altafgørende for markedsmodning og vækst. Europa-Parlamentet vedtog i maj efter mere end tre års lovarbejde den nye forordning ‘Markets in Crypto Assets’ eller Mica. Lovgivningen er den første af sin art i verden og forventes fuldt implementeret i 2024, hvor den regulerer kryptoaktiver og kryptovalutaer udstedt på blockchain-netværk.
Med Mica kommer der fokus på investorbeskyttelse, bekæmpelse af hvidvaskning og etablering af klare juridiske definitioner og retningslinjer. Og for både private og institutionelle investorer er denne omfattende regulering præcis dét, som de og hele kryptoindustrien har brug for til trygt at investere i fremtidens internet. Det handler i bund og grund om tillid – og tillid kræver struktur og et fælles udgangspunkt.
Implementeringen af Mica i EU har startet et kapløb om udarbejdelse og implementering af lignende kryptolovgivning i bl.a. Storbritannien, Mellemøsten og USA.
Disse lovgivninger bliver hastebehandlet, idet flere lande og regioner ser muligheder for at tiltrække de investeringer, der p.t. flytter ud af USA og til Europa, Mellemøsten og Asien på grund af manglende regulatorisk klarhed i USA. Her bør vi i Danmark udnytte disse muligheder, som bl.a. Storbritannien, Frankrig og Schweiz har gjort det.
I Danmark er vi med fremme, når det gælder regulering af kryptoaktiver på DLT (distributed ledger technology), idet Finanstilsynet har arbejdet aktivt med danske virksomheder i deres regulatoriske sandkasse, FT Lab, samt været toneangivende i udarbejdelsen af Mica. Derudover er Danmark anerkendt i hele verden for vores forskning i kryptologi og blockchain-teknologi, hvor Aarhus Universitetet går forrest.
Men vi mangler en bred anerkendelse og bedre forståelse af blockchain-teknologi og kryptoaktiver i den finansielle sektor. Fremtidens økonomier vil blive bygget på blockchains, hvilket på mange måder er sammenlignelig med, hvordan internettet skabte nye økonomier som f.eks. e-commerce, IoT, smartphones og digital markedsføring.
Derfor bekymrer det mig, at imens amerikanske og europæiske investorer står klar, så står vi i Danmark stille. De store danske investorer forholder sig fortsat afventende til trods for, at der med EU-forordningen og langt stærkere infrastruktur er gode forudsætninger for at få kryptoaktiver ind i porteføljerne.
Der er ingen tvivl om, at kryptoaktiver og blockchain-teknologi bliver en afgørende del af fremtidens økonomiske platforme. Derfor er det vigtigt, at man som bank, investeringsfond eller pensionskasse frigør sig fra tanken om krypto som en ureguleret Lucky Luke-valuta, men anerkender, at blockchain-teknologi er bredt anvendeligt, hvilket til gengæld gør krypto til et likvidt investeringsaktiv.
Her bør man sætte sig grundigt ind i sammenhængen mellem teknologien og aktivet. Med den nye EU-regulering har danske investorer et solidt udgangspunkt for at få andel i den næste store bølge af teknologisk innovation. Det skal vi være klar til at udnytte, men først må vi forlade vores fordomme om krypto.
