Det er måske svært at forestille sig efter den grå, mørke og våde vinter, men Danmark har et stort potentiale for at blive et solcelleland. Investeringer i vedvarende energi og produktion af mere grøn strøm er helt nødvendige for at nå vores fælles målsætning om at begrænse temperaturstigningerne i tråd med Paris-aftalen. Ligesom det nu også bliver et krav med det nye EU-direktiv, som faldt på plads i midten af marts.
Danmark skal have sin første solcellestrategi klar i første halvår 2023, og den politiske målsætning lyder på 20 GW sol i 2030. I dag har vi installeret omtrent 3 GW sol samlet set, så der skal turbo på investeringerne i solenergi de kommende år. Solenergi på bygninger har et stort uforløst potentiale og mange fordele.
“Motivation for udlejere i at investere i solcelleanlæg bliver langt større, når de har sikkerhed for at få en forrentning ud af deres investering
Solceller på bygninger er hurtige at montere i modsætning til energiøer og vindmølleparker, som har lange planlægningshorisonter og kræver massive investeringer. Tagarealerne bruges sjældent til andre formål og er tæt på usynlige. Potentialet for decentrale solcelleanlæg på bygningstage er veldokumenteret.
En undersøgelse fra Aalborg Universitet fra 2017 vurderer potentialet til 50 TWh årlig produktion af grøn strøm, hvilket langt overstiger Danmarks samlede elforbrug som i 2022 var 35 TWh. Hovedparten af den producerede strøm fra bygninger bruges lokalt uden behov for transport via det kollektive elnet. Flere solceller på bygninger kombineret med batteriløsninger betyder i de fleste tilfælde også et reduceret behov for netudbygning og dermed en stor besparelse for samfundet.
Desværre oplever vi benspænd, når det handler om rammevilkårene for solceller. Love og bekendtgørelser bremser udviklingen af energifællesskaber. Dette står i kontrast til EU’s direktiv om fælles regler for det indre marked for elektricitet fra 2019, som beskriver, hvordan såkaldte borgerenergifællesskaber bør have mulighed for at agere på lige vilkår med andre energiproducenter.
Vi er så fodslæbende i Danmark, at EU-Kommissionen mener, at den danske regering er i gang med traktatbrud, når det gælder implementering af reglerne for vedvarende energi. Regeringen blev gjort opmærksom på forseelsen i juli 2021 og igen i september 2022. Regeringen er således mere end halvandet år forsinket med implementeringen. Midt i den mest alvorlige energikrise siden 1973.
Samtidig er Energistyrelsen paradoksalt nok i gang med at etablere nye benspænd ift. udbygning af vedvarende energi, herunder montering af solceller på bygninger. Hvis de nye bekendtgørelser omkring interne elektricitetsforbindelser bliver vedtaget i nuværende form, vil det begrænse energifællesskaber til én bygning. Dette vil i praksis medføre, at deling af egenproduceret el på tværs af bygninger inden for et energifællesskab vil blive pålagt moms, elafgift og nettariffer, hvilket forringer afkastet på investeringen i solceller markant.
Til sammenligning svarer dette til, at en forening investerer i et fælles stort drivhus for at dyrke frugter og grøntsager og derefter bliver pålagt moms og afgifter på deres egetforbrug. Som alle kan se, giver det ikke mening og bidrager heller ikke til vores fælles grønne omstilling.
Danmark har mistet førertrøjen som grøn nation Vi skal ikke kigge længere væk end til vores nabo mod syd. I Tyskland er man meget længere fremme med at understøtte grønne energifællesskaber, bl.a. med enkle regler for solceller på tagene, som understøtter massive investeringer. Tilmed har den tyske regering ved nytår sænket momsen til 0 pct. på solceller.
Vores eget billede som en grøn nation i førertrøjen stemmer ikke overens med virkeligheden. Almindelige danskere betaler mere for deres el end nødvendigt. Udlejere bør have muligheden for at sælge strømmen til beboerne på fordelagtige vilkår og sælge overskudsstrøm til det fælles net til gavn for samfundet.
Samtidig bør der opsættes decentrale batteriløsninger og tages toppen af spidsbelastningsperioder om morgenen, og når der skal laves aftensmad i de danske hjem. Motivation for udlejere i at investere i solcelleanlæg bliver langt større, når de har sikkerhed for at få en forrentning ud af deres investering. Men det kræver, at politikerne tør tage et opgør med hidtidig praksis samt forældede love og bekendtgørelser, som i mange tilfælde bremser den grønne omstilling.
Fri konkurrence vil betyde lavere priser til forbrugerne og flere investeringer i de mest effektive løsninger. Så en klar opfordring til politikerne og særligt energiminister Lars Aagaard: Lad ejendomsejerne være med til at tage ansvar for den grønne omstilling. Lav klare, enkle og langtidssikrede regler for solceller, så vi kan få fart på omstillingen til grøn energi.
