Mænd bliver håndværkere, kvinder bliver sygeplejersker.
Forestillingen om såkaldte kvinde- og mandefag lever stadig i bedste velgående. Og forestillingen er ikke blot en fordom, men virkelighed. I brancher som bygge og anlæg, industri, landbrug, transport og forsyning er over 70 pct. af de ansatte mænd. Omvendt udgør mænd mindre end 10 pct. af de ansatte i traditionelle kvindefag på sundhedsområdet.
Faktum er, at Danmark stadig har et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Og hvis ikke vi gør noget, vil det formentlig fortsætte sådan. Danmark har nemlig også et meget kønsopdelt uddannelsesvalg.
“Talentfulde piger fravælger uddannelser, der opfattes som maskuline. Talentfulde drenge fravælger uddannelser, der opfattes som feminine. Og frafaldet er større blandt dem
Nogle finder det helt naturligt, at drenge og piger vælger forskelligt. Andre ser det som udtryk for normer og forventninger, der begrænser den enkeltes frihed.
For arbejdsgivere er det kønsopdelte arbejdsmarked og det kønsopdelte uddannelsesvalg problemer, som kalder på handling. Både private og offentlige arbejdsgivere har brug for alle talenter til at klare fremtidens arbejdsopgaver. Og manglen på arbejdskraft findes ofte inden for brancher med høj kønsskævhed.
Med det nuværende kønsopdelte uddannelsesvalg får vi ikke bragt vores talentmasse godt nok i spil.
Talentfulde piger fravælger uddannelser, der opfattes som maskuline. Talentfulde drenge fravælger uddannelser, der opfattes som feminine. Og frafaldet er større blandt dem, som trods alt vover springet og søger ind på en uddannelse, hvor det andet køn er i klart overtal.
59 pct. af unge mænd og 46 pct. af unge kvinder mener, at det påvirker deres uddannelsesvalg, om en uddannelse har et ry som feminin eller maskulin. Det viser en rundspørge blandt unge mellem 15 og 22 år foretaget af Epinion for Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsorganisation, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Behovet for handling er anerkendt blandt både arbejdsgivere og fagbevægelse. Spørgsmålet er så: Hvordan fremmer vi et mere frit uddannelsesvalg, så børn og unge i højere grad kan vælge ud fra egne talenter og interesser frem for gamle forestillinger om mande- og kvindefag? Her er vi nødt til at ændre på den måde, grundskolen møder vores børn.
Allerede i indskolingen møder børn stereotype forventninger: Sådan er piger. Sådan er drenge. Forskning viser, at lærere i grundskolen behandler drenge og piger forskelligt. Ofte er det ubevidst. Men kønsstereotype opfattelser blandt lærere og elever forstærker forskellen på præstationerne drenge og piger imellem. Nogle piger har en tendens til at undervurdere deres egne evner i matematik og naturvidenskab. Nogle drenge sakker bagud karaktermæssigt, og færre drenge færdiggør en ungdomsuddannelse.
Det er ikke nødvendigvis let at forandre kønsstereotype forventninger. Men hvis vi på forhånd giver op, svigter vi vores børn og unge. Og vi skader talentrekrutteringen til fremtidens arbejdspladser.
KVINFO har derfor udarbejdet en rapport med anbefalinger til, hvordan vi kan gøre skoler og uddannelser bedre til at modvirke kønsstereotype forventninger og rumme vores børn og unge, som de er. I dag er Danmark det eneste land i Skandinavien, hvor skolerne ikke har en forpligtelse til at fremme ligestilling. Det kan vi lave om på, hvis vi vil. En måde er, at folkeskoleloven får ligestilling som en del af sit formål.
Vi kan også beslutte at forpligte lærerne til at fremme ligestilling og aktivt udfordre kønsstereotyper. Værktøjerne til det kan inddrages i læreruddannelsen og relevante efteruddannelser.
Der er behov for at gøre mere for de drenge, som sakker bagud fagligt og risikerer aldrig at få en ungdomsuddannelse. Folketinget kan afsætte en pulje til udvikling af indsatser med fokus på drenges mulighed for læring.
Viden om kønsstereotypers indflydelse på unges uddannelsesvalg kan også gøres til en del af uddannelsen og efteruddannelsen af vores uddannelses- og studievejledere. Og Folketinget kan ændre undervisningsmiljøloven, så vi styrker indsatsen for at gøre vores undervisningsmiljøer fri for chikane og anden forskelsbehandling.
KVINFO foreslår, at regeringen samler initiativer som disse i en handlingsplan for bedre kønsbalance i uddannelse. På den måde kan man give et samlet løft til ligestillingen i både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
