Overgangen til det nye år, 2023, føles som en tiltrængt og længe ventet frisk start på mange områder. 2022 var et år, der leverede nogle af de hårdeste makroøkonomiske forhold, mange af os kan huske i vores levetid. Kryptomarkederne blev i særdeleshed ikke skånet, og også dér bød året i den grad på skuffelser.
Det altoverskyggende tema, den høje inflation, som hærgede gennem 2022, bliver efter alt at dømme også en afgørende faktor i det kommende år.
Den gode nyhed er, der er en rimelig chance for, at inflationen har toppet, og at vi kan forvente en gradvis dæmper på det tema fremadrettet. I det mindste er det, hvad mange af verdens skarpeste makroøkonomer hypotetiserer.
Et potentielt fald i inflation vil påvirke risikoaktiverne markant, og aktiver såsom teknologi og krypto, hvis værdiansættelser baserer sig på forventninger om fremtidig performance, vil forventeligt nyde godt af denne udvikling.
Pålidelige makroøkonomer såsom Michael Burry, der forudså finanskrisen i 2008, og som de fleste kender fra filmen “The Big Short”, spekulerer i, at inflationsraterne fortsat vil være volatile, før de kan forventes at stabilisere sig i lavere niveauer.
Et sådant scenarie udspillede sig i 70’erne, hvor inflationstallene dalede kraftigt for efterfølgende at danne en ny top. Udspiller det sig igen, kan investorer forvente stor volatilitet og usikkerhed for de finansielle markeder i den overskuelige fremtid.
Endnu har hverken den amerikanske centralbank (Fed) eller Den Europæiske Centralbank (ECB) dog rystet på hånden i deres forsøg på at få bugt med den høje inflation, hvorfor det vil forblive uvist, om vi kan forvente en deaccelleration af de rentestigninger, som over det seneste år har plaget de finansielle markeder.
Med de mange usikkerheder for den globale makroøkonomi svinger stort set alle markeder synkront, og nærmest ingen aktiver har været skånet for 2022’s nedtur, inklusiv krypto.
Tværtimod har krypto, som er et risikoaktiv, haft et sæde på første banquet til turbulensen forårsaget af den høje inflation og de centralbankinducerede renteforhøjelser.
“For hver gang bitcoin er blevet lagt i graven, er den kommet tilbage stærkere end nogensinde før
Denne turbulens fik kryptomarkederne til at styrtdykke i løbet af 2022 og har sidenhen haft en meget voldsom dominoeffekt af konkurser til følge, hvor store aktører såsom Celsius, 3 Arrow Capital og FTX er blevet begæret konkurs.
Mange kommentatorer har benyttet denne lejlighed til at erklære kryptomarkederne for døde.
Det er dog vigtigt at notere sig, at historierne om konkurser og manglende likviditet vedrører private aktører i branchen, mere end det vedrører aktiverne selv.
Bitcoin, som er det bedste barometer for kryptomarkedets sundhed, er siden sin oprindelse blevet erklæret død mindst et dusin gange.
Men for hver gang bitcoin er blevet lagt i graven, er den kommet tilbage stærkere end nogensinde før.
Mange konventionelle investorer, som vælger at kommentere herpå, vælger dog typisk at ignorere dét faktum. Ikke desto mindre er der gode fundamentale argumenter, man bør notere sig i forhold til analysen af bitcoin.
Den første er, at bitcoin trods det seneste års modgang endnu har massere af handelvolumen i sin nuværende prissætning på mere end 120.000 kr. pr. enhed, og at denne pris repræsenterer en tredobling over de seneste tre år.
Ser man på de langsigtede tendenser, er der god grund til at tro, at denne pris vil stige markant over en årrække, hvis antal brugere på netværket fortsætter med at gro med 50 pct. årligt, som det har været tilfældet over de sidste fire år i gennemsnit.
I takt med at nationer såsom El Salvador og Den Centralafrikanske Republic har indført bitcoin som gangbar valuta, findes også et vist argument for en stigende popularitet på national skala.
Om bitcoin vil bestå eller ej er endnu uvist, men individuelle balancer på netværket viser, at flere forskellige mennesker end nogensinde ejer 1 BTC, hvilket tydeligt viser en øget tilslutning blandt et bredere publikum og en øget decentralisering.
