“Bæredygtighed” og “samfundssind” er tidens to store positive ord. Der er dynamit i at sætte dem sammen: Hvad kræver det egentlig af fællesskabet, hvis Danmark skal gå efter noget, der for alvor holder i længden? Risikoen er, at politikerne kæntrer dagsordenen ved at gøre ordene til klichéer – uden reel vilje til den nødvendige forandring. Så meget desto vigtigere er det at hylde de røster, der vover at trække i den anden retning.
Mandag tog rektoren for CBS, Nikolaj Malchow-Møller, bladet fra munden og sagde til Berlingske sandheden om, hvorfor det uddannelsessystem, han selv er en del af, simpelthen ikke er bæredygtigt. Ganske vist bruger vi i Danmark virkelig mange penge på uddannelse – og selvom restgruppen af unge uden uddannelse stadig er foruroligende stor, så er det også lykkedes at få langt flere igennem særligt de lange videregående uddannelser. Men i et bæredygtigt samfund er mere af det samme ikke godt nok. Der skal bedre uddannelse være samfundets måske vigtigste brændstof til økonomisk vækst og til personlig udvikling for den enkelte – gennem hele livet. I hård konkurrence med andre lande, der uddanner deres befolkninger med præcis samme ambition.
