Hvis finansloven skal have en farve, er den hverken blå, lyseblå eller grå. Farven er lyserød. Udsigten til markante lettelser for virksomhederne, som blev præsenteret i regeringens skatteudspil tirsdag og erhvervsudspillet torsdag, skal man have en lup for at få øje på i finansloven for 2018.
Finansminister Kristian Jensen (V) er delvis undskyldt, men det ændrer desværre ikke på farven på regeringens finanslov.
Dansk Folkeparti bestemmer farven
De stenhårde politiske realiteter er sådan, at Dansk Folkepartis velfærdsløfter bestemmer farven på finansloven. Hvis de danske virksomhederne får de skattelettelser, som er indeholdt i regeringens planer, kommer de langsomt over de kommende år - ikke i 2018.
Regeringens finanslovsforslag for 2018 blev offentliggjort blot få timer efter, at Danmarks Statistik havde offentliggjort jubeltal for væksten. Dansk økonomi voksede i 2. kvartal med 2,7 pct. i forhold til året før, og det får økonomerne over en bred kam til at skrue op for vækstskønnene.
Regeringens egen vækstprognose, som er den højeste siden 2006, ville også skulle opjusteres, hvis regeringen havde kendt de nye tal fra Danmarks Statistik, fastslog Kristian Jensen på pressemødet.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) erklærede sig senere på dagene enig.
De gode tider kaster ikke mange lunser til erhvervslivet i 2018. Erhvervslivets finanslov for 2018 kan lidt populært sammenfattes i, at bilerne får lov at køre i nødsporet på den vestfynske motorvej, lidt højere fartgrænser, en udvikling af Boligjobordningen og en forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier. Det koster ikke mange håndører på et budget på over 1000 mia. kr. målt ved de samlede skatteindtægter.
Kan udvandes for borgerlig politik
Børsens økonomiske kommentator Mia Amalie Holstein kritiserede tidligere på ugen regeringen for at ville lægge op til en skred i de offentlige forbrugsudgifter. Det sker med finansloven.
Det offentlige forbrug får lov at vokse med 0,5 pct. i 2018. Venstrefløjen skal nok kritisere, at forbruget vokser langsommere end det demografiske træk. Virkeligheden er, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er gået fra at jagte nulvækst i det offentlige forbrug til nu at acceptere en vækst på 0,5 pct.
Finanslovforslaget er et - måske uomgængeligt - knæfald for Dansk Folkeparti forud for de forhandlinger, som skal gå i gang nu. Væksten i den offentlige sektor lægger beslag på knappe jobressourcer i økonomien og medfører en permanent stigning i de offentlige udgifter.
Alligevel må den lyserøde finanslov trods alt anses for at være ansvarlig.
De samlede statsfinanser trækker aktiviteten i dansk økonomi marginalt ned - den slags måles ved den såkaldte finanseffekt - som er på -0,1 pct. Finanslovforslaget indebærer også, at det strukturelle offentlige underskud gradvis mindskes i de kommende år.
Selvsagt skal finanspolitikken være neutral eller svagt kontraktiv, når dansk økonomi bevæger sig ind i en højkonjunktur.
Forhåbentlig er en lyserød finanslov for 2018 en engangsudbetaling for at få regeringens skatte- og erhvervsudspil igennem. Det er det, efteråret skal vise. Udvandes regeringens skatte- og erhvervsudspil alt for meget, vil der ikke været meget borgerlig politik tilbage. Det er udfordringen forud for efterårets politiske forhandlinger.
Finansminister Kristian Jensen (V) er delvis undskyldt, men det ændrer desværre ikke på farven på regeringens finanslov.
Dansk Folkeparti bestemmer farven
De stenhårde politiske realiteter er sådan, at Dansk Folkepartis velfærdsløfter bestemmer farven på finansloven. Hvis de danske virksomhederne får de skattelettelser, som er indeholdt i regeringens planer, kommer de langsomt over de kommende år - ikke i 2018.
Regeringens finanslovsforslag for 2018 blev offentliggjort blot få timer efter, at Danmarks Statistik havde offentliggjort jubeltal for væksten. Dansk økonomi voksede i 2. kvartal med 2,7 pct. i forhold til året før, og det får økonomerne over en bred kam til at skrue op for vækstskønnene.
Regeringens egen vækstprognose, som er den højeste siden 2006, ville også skulle opjusteres, hvis regeringen havde kendt de nye tal fra Danmarks Statistik, fastslog Kristian Jensen på pressemødet.
De gode tider kaster ikke mange lunser til erhvervslivet i 2018
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) erklærede sig senere på dagene enig.
De gode tider kaster ikke mange lunser til erhvervslivet i 2018. Erhvervslivets finanslov for 2018 kan lidt populært sammenfattes i, at bilerne får lov at køre i nødsporet på den vestfynske motorvej, lidt højere fartgrænser, en udvikling af Boligjobordningen og en forhøjelse af grænsen for tildeling af skattefrie medarbejderaktier. Det koster ikke mange håndører på et budget på over 1000 mia. kr. målt ved de samlede skatteindtægter.
Kan udvandes for borgerlig politik
Børsens økonomiske kommentator Mia Amalie Holstein kritiserede tidligere på ugen regeringen for at ville lægge op til en skred i de offentlige forbrugsudgifter. Det sker med finansloven.
Det offentlige forbrug får lov at vokse med 0,5 pct. i 2018. Venstrefløjen skal nok kritisere, at forbruget vokser langsommere end det demografiske træk. Virkeligheden er, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er gået fra at jagte nulvækst i det offentlige forbrug til nu at acceptere en vækst på 0,5 pct.
Udvandes regeringens skatte- og erhvervsudspil alt for meget, vil der ikke været meget borgerlig politik tilbage. Det er udfordringen forud for efterårets politiske forhandlinger
Finanslovforslaget er et - måske uomgængeligt - knæfald for Dansk Folkeparti forud for de forhandlinger, som skal gå i gang nu. Væksten i den offentlige sektor lægger beslag på knappe jobressourcer i økonomien og medfører en permanent stigning i de offentlige udgifter.
Alligevel må den lyserøde finanslov trods alt anses for at være ansvarlig.
De samlede statsfinanser trækker aktiviteten i dansk økonomi marginalt ned - den slags måles ved den såkaldte finanseffekt - som er på -0,1 pct. Finanslovforslaget indebærer også, at det strukturelle offentlige underskud gradvis mindskes i de kommende år.
Selvsagt skal finanspolitikken være neutral eller svagt kontraktiv, når dansk økonomi bevæger sig ind i en højkonjunktur.
Forhåbentlig er en lyserød finanslov for 2018 en engangsudbetaling for at få regeringens skatte- og erhvervsudspil igennem. Det er det, efteråret skal vise. Udvandes regeringens skatte- og erhvervsudspil alt for meget, vil der ikke været meget borgerlig politik tilbage. Det er udfordringen forud for efterårets politiske forhandlinger.
