Tirsdag overraskede den amerikanske centralbank markedet og sænkede renten med 50 basispoint. Siden fulgte den canadiske og den australske centralbank trop, hvorved vi allerede nu må sige, at der er tale om et markant pengepolitisk modsvar til corona-epidemiens økonomiske konsekvenser.
I Europa har centralbanken ikke samme mulighed for at sænke renten. Her er renten allerede negativ, så bivirkningerne ved at sænke renten yderligere risikerer at være større end gevinsterne.
Som følge af fastkurspolitikken er vores rente bundet til den europæiske. Der er dermed højest udsigt til en marginalt lavere pengepolitisk rente herhjemme – og godt det samme, når man starter med en rente på minus 0,75 pct. Det betyder imidlertid ikke, at pengepolitikken ikke kan lempes – det bør faktisk overvejes. I Europa og i særdeleshed Danmark kan den finansielle regulering lempes i en periode.
I tiden siden finanskrisen har vi skærpet den finansielle regulering markant. Det har der været behov for, reguleringen var for svag. Men derudover har man ønsket at opbygge en finansiel buffer i højkonjunkturen. Derved kan man mindske risikoen for en finansiel overophedning – samtidig med, at det sikres, at bankerne står stærkere, når økonomien kommer under pres. Et af de helt centrale styringsinstrumenter har været introduktionen af den såkaldte kontracykliske buffer. Bufferen er et krav til størrelsen af bankernes og realkreditinstitutternes egenkapital. Bufferen skal sikre, at der opbygges ekstra kapital i gode tider, som kan frigives i dårlige tider.
Den kontracykliske buffer fastsættes af erhvervsministeren efter indstilling fra Det Systemiske Risikoråd – med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen. De seneste år har Det Systemiske Risikoråd anbefalet en højere kontracyklisk buffer. Aktuelt er bufferen på 1 pct. – men det er besluttet, at den pr. 30. juni stiger til 1,5 pct. Ved udgangen af året stiger den til 2 pct., og Det Systemiske Risikoråd indikerede sidste år, at de på deres møde her i marts forventer at anbefale, at bufferen skal hæves til 2,5 pct. Det vil tvinge bankerne til allerede nu at begynde at lægge mere kapital til side.
Med udsigten til stor usikkerhed og betydelige økonomiske og finansielle konsekvenser af corona-epidemien synes det dog ikke oplagt at tvinge bankerne til at bygge yderligere kapital op her og nu. Der er derfor grund til at lytte til professor Jesper Rangvid, der i Berlingske tirsdag anbefalede, at man sløjfer idéen om, at den kontracykliske buffer skal helt op på 2,5 pct. Faktisk bør vi snarere diskutere, om vi kan lave målrettede initiativer, som kan sikre erhvervslivet den nødvendige likviditet i denne meget specielle og akutte situation, der er opstået i kølvandet på corona-epidemien.
Det skal selvsagt være initiativer, som ikke underminerer den finansielle stabilitet, men både nationalbankdirektør Lars Rohde og direktøren i finanstilsynet Jesper Berg bør overveje, om de kan bidrage til at stabilisere økonomien i den kommende tid.
De kan ikke overvælte hele ansvaret på ECB og finanspolitikken og fortsætte som om, intet var ændret. Meget er forandret. Det er ikke uden grund, at en række centralbanker har reageret så kraftigt og hurtigt, som de har.
