Stigende priser, eller det som økonomer kalder inflation, er gået hen og blevet et stort tema både globalt og i debatten herhjemme. Mandag aften satte TV2 Nyhederne fokus på den stigende inflation med udgangspunkt i priserne på en række helt konkrete varer – men inden vi nu falder i svime over de stigende priser på blandt andet køleskabe, er det måske værd at sætte udviklingen i perspektiv.
Herhjemme er priserne over det seneste år steget med 1,8 pct. Bevares, det er skam den højeste inflation siden slutningen af 2012, men høj inflation er det bestemt ikke. Det er jo ikke sådan, at vi husker 1990’erne som værende med en tid, hvor inflation var et stort tema. I 1990’erne var der kun et år, hvor inflationen var lavere end de nuværende 1,8 pct. Og en inflation på 1,8 pct. er milevidt fra de tocifrede inflationsrater i slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne.
At en inflation på 1,8 pct. overhovedet vækker opsigt, skal nok ses i lyset af, at inflationen de seneste år har været meget tæt på nul. Samfundsøkonomisk er det imidlertid ikke ideelt med så lav inflation. Så at inflationen nu nærmer sig 2 pct., skal vi sådan set kun være tilfredse med. En smule inflation sikrer økonomisk fleksibilitet uden at underminere tiltroen til pengenes værdi.
Når vi kigger på den aktuelle inflation, så er det da også værd at bemærke, at det primært er energipriserne, som driver inflationen op. Renser man tallene for de meget svingende energipriser, er inflationen herhjemme i øjeblikket kun på 0,9 pct. Og køleskabe, som TV2 blandt andet satte fokus på, var i august kun 0,3 pct. dyrere end i august sidste år.
Det er bestemt ikke utænkeligt, at inflationen kommer til at stige yderligere over den kommende tid. Der er pres på de globale forsyningskæder, og herhjemme er arbejdsmarkedet varmt. Men lønvæksten er fortsat rimeligt moderat i Danmark – så det ligner altså ikke tårnhøj inflation.
Den globale inflationsdebat har i højere grad end den danske sit afsæt i den faktiske udvikling. Særligt i USA er inflationen faktisk allerede ganske høj. Her er priserne over det seneste år steget med over 5 pct. – og i EU er inflationen på 2,5 pct. Centralbankerne i USA og Europa, som i vid udstrækning er sat i verden for at sikre prisstabilitet, vurderer dog på nuværende tidspunkt, at den høje inflation i vid udstrækning er et midlertidigt fænomen knyttet til genåbningen efter coronakrisen.
Om den vurdering er korrekt, må tiden vise, men hvor man under andre omstændigheder ville forvente betydelige pengepolitiske stramninger, når inflationen i USA og Europa er så høj som nu, synes det ikke på nuværende tidspunkt at være tilfældet. Pengepolitikken ser ud til at blive strammet – men kun meget langsomt og gradvist. Det gør også, at vi på den korte bane da nok skal indstille os pålidthøjere renter, men der skal en tyk streg under ordet “lidt”.
Som man nok kan fornemme, synes jeg, at det er for tidligt at være inflationsforskrækket. Hvis man gerne vil være bekymret, så er det dog det amerikanske marked, man skal kigge til. Det underliggende inflationspres er ret begrænset i Europa – desværre, for det er også udtryk for, at dele af Europa fortsat er udfordret af coronakrisen.
