Det er alligevel sjældent, at forbruget stiger med 20 pct. fra en måned til en anden. Det var ikke desto mindre tilfældet i marts. I hvert fald, hvis man alene kigger på detailsalget.
Detailsalget steg således med 19,8 pct. fra februar til marts. Aldrig tidligere er der, korrigeret for normale sæsonudsving, blevet langet så mange varer over disken i danske butikker som i marts i år. Sammenlignet med marts sidste år var fremgangen endnu mere tosset – her var væksten på 23 pct.
“Selvom detailsalget satte rekord i marts, satte det samlede forbrug bestemt ikke rekord
Baggrunden for fremgangen er naturligvis den delvise genåbning af detailhandlen pr. 1. marts efter den hårde nedlukning hen over vinteren.
Danskerne skulle således indhente noget af det forsømte efter et par måneder, hvor vi alene kunne handle detailvarer på nettet og i supermarkeder, og så var der jo også julegaver, der skulle byttes.
Selvom detailsalget satte rekord i marts, kan rekorden hurtigt blive slået. Vi ligger typisk en ganske stor del af vores forbrugskroner i storcentre og store butikker – de åbnede først i april – og det er jo også først i april, at den sidste rest indefrosne feriepenge for alvor kan forventes at have forbrugseffekt.
En vækst på 20 pct. fra en måned til en anden er ikke hverdagskost under normale omstændigheder – heller ikke på vej ind eller ud af en økonomisk krise.
Men coronakrisen er ikke en normal økonomisk krise. Det er en sundhedskrise med økonomiske konsekvenser. Det betyder, at rigtigt mange økonomiske statistikker kommer til at se skøre ud over den kommende tid. Særligt når vi sammenligner foråret sidste år med foråret i år. Det er derfor vigtigere end normalt at sætte tallene ind i en kontekst.
Kigger vi på detailsalget i hele første kvartal frem for blot marts, så faldt detailsalget faktisk med 3,7 pct. Og så skal man i øvrigt være opmærksom på, at detailsalget langtfra fanger al handel på nettet, så det er faktisk ikke en super god indikator for vores samlede vareforbrug.
Tjenesteforbruget er derudover slet ikke inkluderet i tallene. Det vil sige, at statistikken ikke fanger, at restauranter, caféer, biografer, teatre m.v. var helt lukkede i hele første kvartal. Så selvom detailsalget satte rekord i marts, satte det samlede forbrug bestemt ikke rekord.
Når det er sagt, så mener jeg alligevel, at vi skal til at droppe krisetankegangen og fokusere på genopretningen og opsvinget, der allerede så småt er i gang. Meget tyder på, at andet kvartal i år kommer til at byde på ganske flot vækst både i USA, Europa og Danmark.
Der er dele af økonomierne, der fortsat hænger fast i krisens hængedynd, men helt generelt er det tid til at se fremad og fokusere på, hvordan vi sikrer, at opsvinget får styrke og længde. Her kan det godt bekymre, at virksomhederne allerede nu begynder at melde om mangel på arbejdskraft.
Det er derfor også nu, at vi skal sikre den fornødne fleksibilitet i økonomien, og der bliver derudover hurtigt behov for igen at diskutere reformer, der kan udvide arbejdsstyrken.
