Finansminister Nicolai Wammen fremlægger onsdag regeringens forslag til finanslov. Forslaget skal nok tiltrække sig opmærksomhed, det er regeringens sidste, inden vi skal til stemmeurnerne – men der er ikke grund til at forvente revolutioner. Den høje inflation gør, at regeringen, hvis den ellers ønsker at blive opfattet som ansvarlig, er nødt til at stramme den økonomiske politik.
Til gengæld vil regeringen naturligt nok gerne sende et politisk signal om, at den høje inflation bekymrer. Der er derfor udsigt til yderligere hjælpepakker, som skal afbøde nogle af den høje inflations konsekvenser.
“Jeg ser mange økonomiske og finansielle udfordringer over de kommende kvartaler og år
Hvis den samlede finanspolitik skal holdes stram, kan regeringen dog ikke tillade sig andet end symptombehandling – om det så bliver i form af en ny varmecheck, må tiden vise. Den varmecheck, der blev givet tidligere på året, har – ikke specielt overraskende – vist sig ikke kun at komme de tiltænkte målgrupper til gavn.
Det problem kan meget vel gentage sig, hvis fremtidig inflationshjælp på tilsvarende vis skal målrettes bestemte grupper – for rent administrativ er det slet ikke så enkelt endda. For så vidt angår varmehjælp, kan man skifte opvarmningsform uden at det indberettes til BBR, og indkomstoplysninger på familieniveau foreligger kun med forsinkelse.
Skal man rense for formueforhold, bliver det endnu vanskeligere. Politisk bør man være ærlig omkring de administrative udfordringer, og så må man tage stilling til, om det er det værd. I mine øjne kan der være fine politiske argumenter for at hjælpe udvalgte grupper – inflationen gør virkelig ondt i privatøkonomien.
Jeg kan så være uenig i, hvordan de konkrete hjælpepakker strikkes sammen, men da der indtil videre blot er tale om en forhandlingsramme, så er det vanskeligt at hidse sig voldsomt op.
Ellers er det helt store tema økonomisk og finansielt fortsat inflationen. De seneste dage er renterne pisket i vejret, da både Den Europæiske Centralbank og Den Amerikanske Centralbank har sendt tydelige signaler om, at de vil fortsætte inflationskampen, også selvom økonomierne begynder at vise svaghedstegn.
Danske Bank, der så sent som i oktober sidste år kunne forsikre os alle om, at den Europæiske Centralbank, tidligst vil hæve renten i 2025, venter nu, at centralbanken følger julis renteforhøjelse op med et rentehop på 0,75 procentpoint på deres kommende møde i september. Og Danske Bank er ikke ene om at forvente markant højere renter – det er sådan set hele markedets forventninger.
I mine øjne har konsekvenserne af de højere renter slet ikke spillet sig igennem realøkonomien. Boliger koster faktisk mere end for to år siden, selvom boliger igennem coronakrisen kunne finansieres med fastforrentede lån med en rente på 0,5 pct. eller 1 pct. – og i dag skal finansieres med lån med en rente på 5 pct.
Det går ikke op. Og boligmarkedet er ikke det eneste, der mangler at tage konsekvensen – det gør aktiemarkedet i mine øjne også. Så jeg ser mange økonomiske og finansielle udfordringer over de kommende kvartaler og år.
