Natten til tirsdag skete det. Da den japanske centralbank valgte at hæve renten for første gang i 17 år, krøb den japanske centralbankrente endelig op over nulstregen, og vi kunne dermed endegyldigt tage afsked med de negative centralbankrenter, som ellers har huseret i det globale finansielle system i godt et årti.
Hvor japanerne var de sidste til at forlade de negative renter, var vi i Danmark til gengæld de første til at introducere begrebet. Danmarks Nationalbank valgte således som det første land i 2012 at eksperimentere med negative renter. Dengang var jeg cheføkonom i Danske Bank, og vi fik i de følgende år besøg af mange delegationer fra udlandet, som kiggede på konsekvenserne af de negative renter.
Ikke blot var vi først – vi var også størst. Vi blev således også landet, som satte bundrekord, da den danske nationalbankrente i to omgange nåede ned på minus 0,75 pct.
Negative centralbankrenter er en anomali historisk set. Der var tidligere bred enighed om, at skadesvirkningerne ved negative centralbankrenter ville overstige fordelene, men finanskrisen, den europæiske statsgældskrise, lav produktivitetsvækst, den voldsomme globalisering og demografiske forskydninger gjorde, at mange lande endte i den ellers utænkelige situation.
“Inden eksperimentet med negative renter blev iværksat med Danmark som foregangsland i 2012, var der en stor bekymring for, hvorvidt negative centralbankrenter ville destabilisere det finansielle system
Inden eksperimentet med negative renter blev iværksat med Danmark som foregangsland i 2012, var der en stor bekymring for, hvorvidt negative centralbankrenter ville destabilisere det finansielle system. Hvis bankernes banker – centralbankerne – opererer med negative renter, hvordan skulle forretningsbankerne så kunne tjene penge, med tanke på at kunderne nok kun i begrænset omfang ville acceptere at have deres opsparing negativt forrentet, når det er gratis at have pengene hjemme i madrassen? Bankernes primære indtægtskilde er rentemarginalen, og den bliver presset, hvis centralbankrenten er negativ, uden at omkostningerne kan overvæltes til kunderne, som har alternativer uden negative renter.
De bekymringer viste sig dog overgjorte. Bankerne kunne godt i et rimeligt omfang overvælte omkostningen knyttet til negative centralbankrenter til kunderne. Det er i praksis svært at undvære sin bank – ikke mindst i en tid, hvor de fleste betalinger sker elektronisk. Bankerne var tøvende i starten, men i takt med at de og kunderne fik vænnet sig til, at centralbankrenterne var negative, blev bankernes indlånsrenter også negative. Omkostningerne blev måske ikke fuldt ud overvæltet til kunderne, men den finansielle stabilitet blev ikke truet – og opsparingen blev i bankerne.
Til gengæld var der andre bivirkninger ved de negative renter – gearede investeringer fik et boost, som ikke var ønskværdigt. Når man får penge for at låne, så er der pludselig en masse investeringer, der giver mening, selvom de måske ikke burde.
Vi skal derfor heller ikke være kede af, at vi nu helt har lagt de negative renter bag os.
Men er det så et endegyldigt farvel til negative renter? Mit bedste bud er næppe. Vi har set, at negative renter godt kan fungere i praksis, og kommer vi i en tilsvarende makroøkonomisk situation, som vi var i inden coronakrisen, så er det bestemt ikke utænkeligt, at centralbankerne atter kommer til at ty til negative renter. Det er blevet et værktøj i værktøjskassen.
Mit bedste bud er dog, at vi ikke kommer til at stå over for negative renter de første mange år. Globaliseringen er taget af i styrke – demografien har ikke samme effekt på opsparingen som tidligere, og vi står ikke midt i en statsgældskrise. Dertil kommer, at den strukturelle vækst muligvis får et løft fra kunstig intelligens. Så umiddelbart er der i mine øjne ikke meget, der taler for, at centralbankrenterne bliver negative lige med det første – og man kan da håbe, at det aldrig bliver relevant, men trods bivirkningerne ved de negative renter tror jeg ikke, at sporene skræmmer centralbankerne i et omfang, der får dem til at udelukke muligheden.
