ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Kommentar | Carsten Valgreen: På den lange bane er bitcoin ikke en vinder

"I det øjeblik nogen kontrollerer en stor del af informationen, kollapser en kryptovaluta," skriver Carsten Valgreen, partner, AGM Research. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
"I det øjeblik nogen kontrollerer en stor del af informationen, kollapser en kryptovaluta," skriver Carsten Valgreen, partner, AGM Research. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Kryptovalutaer er potentielt en fantastisk og revolutionerende idé. Et af de fundamentale problemer med finansielle markeder har altid været tillid og stabilitet. Hvordan sikrer jeg mig, at jeg kan gemme min opsparing sikkert? Fysisk guld løste problemet i den forstand, at man kunne grave et ikke-reproducerbart gode ned.

Tillid til en bankkonto kræver

tillid til magthaverne

Men guld svinger vildt i værdi, og hvor skal man grave det ned? Banker var en revolutionær teknologi, da de blev opfundet for over 300 år siden. Men tillid til en bankkonto kræver tillid til magthaverne. Det er ultimativt en garanti fra voldsmonopolet, der opretholder tilliden til systemet.

Hvis staten falder, er den garanti værdiløs. Med kryptovalutaer er guldets u-reproducerbarhed parret med internettet. Vi har en valuta, som på en gang er sikker som guld.

En valuta, der ikke kræver en garanti fra en stat, og som er så smidig som enhver anden elektronisk valuta. Med mere avancerede kryptovalutaer har vi endda muligheden for indbyggede komplicerede kontrakter. De kan erstatte ikke bare valutaer, men også dele af de finansielle markeder. Problemet er blot, at pengemonopolet er det næstmest vigtige monopol og magtinstrument, enhver stat kontrollerer.

Der har aldrig været en stat, der ikke har søgt at kontrollere valutaen og betalingssystemet. Det er det grundlæggende problem med krypto. De store centralbanker er i gang med at eksperimentere med e-valutaer. Men de er i deres natur ikke kryptovalutaer. For de centraliserer ejerskab og legitimitet hos staten. Idéen med krypto er netop decentraliseringen og integriteten af information.

I det øjeblik nogen kontrollerer en stor del af informationen, kollapser en kryptovaluta. Vi er tilbage, hvor vi startede med tillidsproblemet. Tag bitcoin som eksempel. I dag foregår 70 pct. af mining af bitcoin i Kina. Bitcoin er derfor i sin natur en de facto kinesisk parallelvaluta. Kina er i den specielle situation, at al opsparing er lukket inde af kapitalkontrol. De kinesiske myndigheder udnytter den høje opsparingskvote i kinesiske husholdninger ved at holde realrenterne lave.

Det er ved at lave det kinesiske finansielle system om til en trykkoger, hvor økonomiens finansielle balance vokser uholdbart relativt til valutareserven. Ultimativt vil det ende med et RMB-kollaps. I mangel på udenlandske opsparingsalternativer er det ikke så mærkeligt, at kineserne kaster sig over kryptovalutaer.

Det går godt indtil den dag, ikke bare kineserne, men også de vestlige landes myndigheder, slår ned på krypto. Indtil videre er krypto på tålt ophold i de udviklede lande. Det vil det være, så længe krypto ikke er en succes som betalingsmiddel.

Men hvis en eller flere kryptovalutaer også slår igennem som transaktionsvalutaer, vil de ikke længere blive tålt. Bitcoin er ikke en succes som betalingsmiddel. Antallet af bitcoin-transaktioner pr. dag er reelt ikke steget siden 2017. Paradoksalt nok er det medvirkende til, at bitcoin stadigt bliver tålt – og derfor kan udleve sin eksplosive spekulative boble.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis