Biodiversitetskrisen vil blive ét af de store politiske og forretningsmæssige temaer i både det år, vi netop har skudt i gang, og i årene, der kommer. Udfordringerne for vores biodiversitet er et samfundsproblem, som vi bedst kan løse i fællesskab.
Derfor foreslår vi, at regeringen nedsætter et partnerskab for biodiversitet, hvor vi på tværs af sektorer kan finde løsninger på de presserende udfordringer, der truer vores natur, klima og økonomi.
En rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 pct. af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, og World Economic Forum peger på, at de største risici for den globale økonomi alle er direkte forbundet med vores klima og natur.
Lige inden jul var hele verden samlet til FN-topmøde i Montreal, hvor det blev aftalt, at 30 pct. af verdens natur både til lands og til vands skal være beskyttet i 2030. Det er en historisk aftale, der sætter rammerne for en styrket indsats for biodiversitet i hele verden. Indsatsen kræver finansiering, og landene har forpligtet sig til at tage ansvar. Virksomheder og offentlige kasser skal finde 200 mia. dollar om året til naturen, og der skal omlægges offentlige subsidier for 500 mia. dollar, der i dag går til naturødelæggende formål.
“Ifølge WEC kan biodiversitetskrisen vise sig at overstige de udfordringer og omkostninger, som vi i dag står over for i forbindelse med klimakrisen
Samtidig slår aftalen fast, at det skadelige aftryk på naturen fra vores produktion og forbrug skal reduceres kraftigt. Dermed skal vi alle omlægge produktionen, udvikle nye løsninger og cirkulære forretningsmodeller samt sætte initiativer i gang, så fremtidens produkter for eksempel ikke forårsager afskovning af værdifuld regnskov eller tager unødig plads fra naturen.
Verden bliver ikke den samme efter aftalen i Montreal. Der er behov for et skarpt fokus på implementering og mobilisering af de lovede ressourcer i de enkelte lande. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark kommer i gang nu. Det vil kræve en stor indsats fra civilsamfundet samt den private og offentlige sektor.
Efter klimaloven blev vedtaget i 2019, blev der nedsat 13 klimapartnerskaber med interessenter fra forskellige sektorer, der kom med konkrete anbefalinger til, hvordan den grønne omstilling kan finde sted inden for hver enkelt sektor.
Det samme bør regeringen gøre på biodiversitetsområdet. Vi opfordrer derfor regeringen til at samle relevante interessenter – offentlige, private og ngo’er – i et biodiversitetspartnerskab, så vi kan gentage succesen på naturens vegne.
Partnerskaber kan være med til at skabe en fælles ramme for at løse naturkrisen. Rammen bør sættes af politikerne, med deltagelse af interesser på tværs af samfundet med henblik på at finde fælles løsninger. Det er nemlig, når vi samler vores viden og kompetencer, at vi bedst kan løse udfordringerne.
Et eksempel er udbygningen af havvind, som er helt afgørende for vores evne til at leve op til klimamålene og tackle klimakrisen. Men havet omkring Danmark er i forvejen presset, og derfor skal havvind udbygges med respekt for biodiversiteten. Det kræver samarbejde på tværs af brancher og interesser.
Mange danske virksomheder står i en sårbar situation, når naturen forsvinder, fordi det vil medføre stigende råvarepriser, vandmangel og et behov for at skifte til nye produktionsmetoder. Ifølge World Economic Forum kan biodiversitetskrisen derfor vise sig at overstige de udfordringer og omkostninger, som vi i dag står over for i forbindelse med klimakrisen.
Den gode nyhed er, at arbejdet med biodiversitet også rummer nye muligheder og kan være en god forretning for virksomheder. H&M sikrer f.eks. mere og renere vand til deres tekstilvæverier i Tyrkiet ved at genetablere skov, der tiltrækker regn og renser vandet.
Det er billigere end at bore dybere efter vand og gavner også områdets små erhvervsdrivende, lokalbefolkning og natur. Danske Slow Forest Coffee producerer bæredygtig kaffe under regnskovens træer i stedet for at rydde skov til nye marker og oplever stor efterspørgsel fra flere store danske virksomheder. To eksempler, vi kan tage ved lære af.
Danske virksomheder vil derfor stå ekstra stærkt, hvis de formår at tackle udfordringerne ved naturkrisen og vise vejen gennem partnerskaber, inden der vedtages reel lovgivning på området.
På den måde kan Danmark også blive et grønt foregangsland for naturen og vise resten af verden, at det ikke alene er nødvendigt at give naturen og biodiversiteten tiltrængte åndehuller, men at det også kan være en god forretning at tage ansvar og indføre løsninger, der er i pagt med naturen og ikke i kamp med naturen.
